Prismen, landmåler Kristoffer Vedsted og byggeleder Raffael Durand med udsigt over BørneRiget-byggepladsen.

Hver eneste dag lægger byggearbejderne på BørneRiget lidt til bygningen, og selv om de stadig er på kælderniveau er det selvsagt vigtigt, at alt flugter, så kælderen i den ene ende af bygningen ligger på niveau med kælderen i den anden – for ikke at tale om selve bygningen, når den står færdig i 2025.

Men hvordan sikrer man så det? Svaret er laserstråler, der skydes fra byggepladsen og ikke bare én, men flere prismer på forskellige bygninger rundt om byggepladsen. En af dem sidder på toppen af Rigshospitalets administrationsbygning og fra byggepladsen kan landmåler Kristoffer Vedsted, så med laserstråler skyde sig ind på prismerne.

- På den måde kan man helt nøjagtigt måle vand- og lodrette afstande. Jeg kan for eksempel se, at prismen her sidder nøjagtigt 33 meter og 95 centimer over havets overflade, fortæller Kristoffer Vedsted.

Laserstrålen sendes altså på skift fra Kristoffer Vedsteds landmålerapparat – en såkaldt Trimble S7 robotstyret totalstation - til de adskillige prismer, der sidder rundt omkring byggeriet på Blegdamsvejmatriklen. Prismen sender strålen tilbage, og derfor kan afstanden og vinklerne måles præcist til de forskellige fikspunkter.

Lidt af en tryllestav

- Det betyder, at jeg kan måle nøjagtigt helt ned på mindre end en millimeter, og dermed kan markere præcis overfor byggearbejderne, hvor der eksempelvis skal støbes fundamenter, fortæller Kristoffer Vedsted.

Raffael Durand, der er bygge- og projektleder på BørneRiget er begejstret for teknikken.

- Det er jo lidt af en tryllestav, han går rundt og sætter streger med. Helt frem til 1980’erne brugte man landkort, målestænger og målebånd baseret på et system, der er opdateret løbende, men stammer helt tilbage til 1834, fortæller Raffael Durand.

Og selv om udstyret med landmålerens ord ”koster det samme som en bil i Mercedes-klassen” er det også alt i alt en billigere løsning for bygherren.

- Det er supersmart, og byggeriet ville være meget mere besværligt og langsommeligt uden. I 1800-tallet brugte man sekstant, målekæder og der ville have været i omegnen af 50 mand i gang med sådan en opgave. Og for bare få år siden ville det have taget to mand en uge at løse de opgaver, som landmåleren løser ene mand i dag. Uden at det ville blive lige så præcist, siger Raffael Durand.