Efter planen bliver 2018 året, hvor Nyt Hospital Herlev er bygget færdigt og klar til brug. Udvidelsen af Herlev Hospital rummer nye 60.000 m² og omfatter bl.a. en ny fælles akutmodtagelse, et nyt kvinde-barn hus, et nyt P-hus, en udvidet servicebygning og en ny regional sterilcentral. Læg dertil nye veje på hospitalsområdet samt en ny udkørsel.

Udvidelsen giver samtidig masser af nye tagarealer og befæstede belægningsoverflader. Disse vil i væsentlig grad forøge mængden af regnvand, der skal bortledes fra matriklen.

- Vi ved at regnmængderne bliver større i fremtiden. Vi vil se hyppigere regn, nogle gange også i massive mængder, når der er skybrud. Det giver mere vand, som vi selv skal kunne håndtere fremover, udenom kloaknettet. Det skal vi, fordi kloakkerne i dag ikke er dimensioneret til at tage de større mængder vand. Kloaknettet kan simpelthen ikke følge med, fortæller projektingeniør, Jess Krarup, fra Herlev Hospital. Han har bl.a. været med i planlægningen af, hvordan Nyt Herlev Hospital fremover selv kommer til at håndtere større mængder regnvand. Og forsætter:

- Servitutterne for hospitalets matrikel tillader os kun at udlede en bestemt mængde vand. Dét loft rammer vi allerede i dag. Vores 'hovedpine' er derfor, hvordan vi får håndteret mere vand på egen matrikel. Det tvinger os til at tænke i alternative løsninger.

Nyt regnvandskoncept

Løsningen bliver at håndtere regnvandet ved hjælp af nedsivning. Grund-ideen er, at det omkringliggende landskab skal håndtere regnvandet. Enten så det opsuges af vegetation på tage eller terræn, fordamper, nedsiver eller opsamles i vådområder.

- Kernen i vores løsning er en større grad af nedsivning til grundvandet. På den måde kan vi lede en del af regnvandet tilbage til grundvandslaget. Andre dele kan vi håndtere via et lavtliggende areal på et hjørne af grunden. Alt afhængigt af vejret vil der nogle gange danne sig en mindre sø. Andre gange vil arealet være tørt, forklarer Jess Krarup.

Nedsivning i stedet for udledning er med til at føre regnvandet tilbage i et naturligt kredsløb. Dertil kommer, at belastningen af det kommunale kloaksystem og renseanlæg reduceres. Ligeledes er det et væsentligt bidrag til vedligeholdelsen og balanceringen af grundvandsreserven.

Herlev Hospital skal udvides med 60.000 m2 frem mod 2018. Det giver flere befæstede arealer, der i fremtiden skal kunne håndtere større regnmængder. Som en del af Nyt Herlev Hospital arbejdes der derfor med et omfattende regnvandskoncept, hvor grønne overfladeanlæg håndterer regnvandet på egen matrikel (billede: Konsortiet NHH).

Selve nedsivningen af regnvand sker for det første gennem grønne overfladeanlæg i form af f.eks regnbede (en lavning i terrænet, der er designet til at modtage, opstuve og filtrere afstrømmende regn, der samtidig er anlagt som et særligt bed), grøfter og rabatter. For det andet foregår nedsivning gennem såkaldte permeable belægninger i form af f.eks grus, stenbelægninger eller asfalt, hvor vandet magasineres i vejkasser/faskiner under selve slidlaget, indtil det siver ned i den underliggende jord for til sidst at ende i grundvandet.

Endeligt er der overløb fra de lavest liggende vådområder til et eksisterende underjordisk forsinkelsesbassin, hvorfra overskydende regnvand i afmålte mængder ledes til den kommunale regnvandskloak. Dette sikrer både afvanding til nabomatrikler og veje med skybrud og hospitalsbygninger mod indtrængning af vand.

Herlev Hospital skal de kommende år udvides med bl.a. en ny fælles akutmodtagelse, et nyt kvinde-barn hus, et nyt P-hus, en regional sterilcentral mv. Både på de omkringliggende arealer samt internt i de nye bygninger er grønne arealer tænkt ind. Det er de af både af praktiske og rekreative hensyn. (billede: Konsortiet NHH, ved Henning Larsen Architects)

Rekreative og helende gevinster

Udover gevinsterne ved regnvandshåndtering giver løsningen også rekreative gevinster til gavn for patienterne. Landskabet omkring det udbyggede hospital vil byde på grønne grøfter, regnbede, vegetation, vandløb og vådområder. Læg dertil stisystemer og udendørs opholdsarealer. Samlet er dette med til at højne kvaliteten af hospitalets friarealer til glæde og gavn for patienter, ansatte og pårørende. Samtidig sikrer det en synlig formidling af et bæredygtigt klimatilpasningstiltag.

- Alle erfaringer peger på, at det gavner patienterne, hvis der er adgang eller udsigt til grønne arealer. Disse er naturligvis ikke helbredende i sig selv. Men det at kunne se eller opholde sig i grønne omgivelser kan bredere set have en helende virkning for patienten, konstaterer Jess Karup. Og uddyber:

- Du kan kalde det 'helende landskabsbearbejdning'. Lidt i stil med 'helende arkitektur', som de fleste arkitekter i dag anerkender som noget, der aktivt understøtter behandling og pleje. Pointen er, at jo flere grønne elementer dit øje kan falde på, desto bedre er du stillet som patient. Det er også derfor vi på andre dele af Nyt Herlev Hospital indretter grønne indre gårdrum. Altså arealer som patienten enten kan opholde sig i, eller kigge på, slutter han.

Eksempler på de grønne indre gårdrum. På lige fod med hospitalets omkringliggende arealer skal disse gårdrum fungere som rekreative områder i kommende Nyt Herlev Hospital ( billede: Konsortiet NHH, ved Henning Larsen Architects)

Det samlede projektbudget for Nyt Herlev Hospital er på 2,25 milliarder kr. Du kan læse mere om Herlev-projektet her.