Gå til indhold

Netværksdage 2014

Erfaringsudveksling og videndeling var i højsæde, da Danske Regioner afholdt de årlige Netværksdage om Sygehusbyggeri for de regionale medarbejdere

Når de regionale medarbejdere, der arbejder med sygehusbyggeri, mødes på de årlige Netværksdage lægges der vægt på at lære af hinandens erfaringer med sygehusbyggeriprojekterne.
Af samme årsag danner Netværksdagene fundament for den udbredte videndeling og erfaringsudveksling, der finder sted på tværs af regionerne og sygehusbyggeriprojekterne. Det første kvalitetsfondsbyggeri er allerede skudt op ad jorden – det nye akuthus ved Slagelse – og skabt grobund for videndeling af helt konkret karakter.
 
Der er dog vej endnu før de 15 resterende kvalitetsfondsbyggerier står færdige. Men der er ingen tvivl om, at den mere eller mindre formelle erfaringsudveksling der hver dag finder sted på tværs af regionerne, er med til at lette vejen i mål for de 15 byggerier.
 
Nåede rundt om mange emner
På netværksdagene gennemføres en række faglige sessioner. De centrale temaer i år var bl.a. samarbejde med rådgiverne, bæredygtighed, værktøj i forbindelse med byggefasen og avanceret lys i psykiatrien.
 
Derudover deltog Region Midtjylland med en interaktiv session, hvor de præsenterede et koncept og værktøj til at visualisere fremtidens arbejdsgange på de nybyggede sengeafsnit. Det interaktive bestod i, at man fik nogle 3D briller på, og derved kunne bevæge sig rundt i et computerprogram med fremtidens arbejdsgange.
 
Præsentationer fra Netværksdagene: