Gå til indhold

Byggenyt fra BørneRiget: Spæd start på den første væg

Der sker rigtig meget lige nu på byggepladsen, hvor BørneRiget skal bygges. Det første spadestik er endnu ikke taget, men de er i fuld gang med at klargøre byggepladsen til det kommende byggeri, og den første væg er ved at tage form.

Det betyder bl.a. at der bliver ’spunset’ flere steder, dvs. boret og etableret en stærk væg under jorden, så jorden ikke skrider, når man begynder på udgravningerne, og samtidig er fuld gang i nedrivningen af de eksisterende bygninger på pladsen, herunder Rockefeller bygningen.

Den første væg er så småt opstartet

En af de helt skelsættende begivenheder på byggepladsen i januar måned var, at den første væg i BørneRiget på en måde nu er opstartet, fordi den første del er støbt. Der er tale om den væg, der skal bygges langs med ambulancenedkørslen til BørneRigets ambulancegård. Se billederne herunder.

Billeder fra BørneRigets byggeplads – januar 2021

 

 

Den første spæde "væg" i BørneRiget.

Teknisk forklaring: Der er udført forberedende arbejde i form af en boreleder for sekantpælevæg langs eksisterende bygning 62 og kommende ambulance gård. Forskalling til boreleder fremstilles af flamingo, som der støbes beton omkring. Hermed har boremaskine en skabelon, den kan bore efter.

 

Forberedende boringer til den første permanente væg.

Teknisk forklaring: Der bores 14 meter ned under terræn gennem en boreskabelon, og herefter fyldes huldet op med beton. Dette vil danne grundfundamentet til den første permanente væg til den kommende ambulancegård.

Billeder fra december 2020

 

Københavnervæg.

Teknisk forklaring: I januar måned er der langs Henrik Harpestrengs Vej udført en såkaldt ’Københavnervæg’, som er en væg under jorden, som skal sikre at jorden ikke skrider, når man begynder at grave ud til kælderen af BørneRiget. Denne Københavnervæg består af 14 meter lange stålprofiler. Stålprofilerne placeres i forborede huller, som efterfølgende udstøbes med en speciel beton. Mellemrummet mellem stålprofilerne udfyldes med jernplader, som der ligeledes forbores til.

Borearbejde for de 14 meter lange stålprofiler.



Jernpladerne er placeret mellem stålprofilerne.