Luk
Byggeri og bygninger står for en fjerdedel af regionernes samlede klimaaftryk. Et vigtigt redskab til at reducere det fremadrettet er at certificere byggerierne efter den nationale standard, DGNB. Metodikken sikrer, at der på rette tid i beslutningsprocesserne bliver taget stilling til alle forhold, der har betydning for byggeriets klimaaftryk. De fleste regioner har allerede gjort DGNB obligatorisk ved alle byggerier over et vist minimumsbeløb. Denne case sætter spot på regionernes erfaringer – og zoomer ind på hvordan DGNB bringes i spil på et konkret byggeprojekt: Det nye neonatalafsnit ved Sygehus Lillebælt.
LÆRINGER:
Nyt neonatalafsnit, Sygehus Lillebælt. Visualisering: RAVN Arkitektur
AT BYGGE MED TO BUNDLINJER
”Jeg troede jo, at det der med DGNB var noget, jeg kunne få en kollega til at køre lidt på sidelinjen. Så kunne han komme en gang imellem og sige ’husk nu lige det og det’, og imens kunne jeg koncentrere mig om at få bygget huset.”
”Men jeg blev snart klogere. Bæredygtighed og jagten på point til vores certificering har fuldstændig ryddet vores dagsorden. I en grad så det næsten dikterer, hvordan vi tænker. Det skal man være klar over, når man går i gang med et byggeprojekt, som skal DGNB-certificeres. At det er en ny dagsorden – ikke bare en ny ting i projektet. Det er et styringsredskab for hele vores proces. Det skulle jeg lige lære. Men når man først accepterer det, så bliver det faktisk rigtigt spændende…”
Sådan sammenfatter Martin Mikkelsen sine første erfaringer som projektleder på et DGNB-byggeri. Som i de øvrige regioner har også Regionsrådet i Region Syddanmark besluttet, at alle nybyggerier over en vis entreprisesum skal bæredygtigheds-certificeres – således også det kommende neonatalafsnit på Sygehus Lillebælt i Kolding, som Martin står for. Han har før det været med på andre af hospitalets byggeprojekter, en tid også på Nyt OUH. Men det nye byggeprojekt i Kolding er hans første erfaring med DGNB.
Heldigvis har han god hjælp – ikke mindst i Inger Kafton, arkitekt i regionens bygningsafdeling med årelang erfaring med sygehusbyggeri. For 5 år siden vidste heller ikke hun meget om DGNB, men da Regionsrådet i 2020 besluttede at alle regionens byggerier over 2,5 mio. kr. fremover skulle DGNB-certificeres hvor det er teknisk muligt, blev hun bedt om at tage førertrøjen for et nyt korps af interne DGNB-konsulenter. Nu bistår hun projektledere som Martin med at lære at navigere efter de nye DGNB-spilleregler – lige som hun også er med til at udarbejde regionens delstrategi for bæredygtigt byggeri og opbygge den in house stabsfunktion i bæredygtigt byggeri, der er etableret.
”Det er temmelig indgribende, når man pludselig skal til at håndtere en matrice med 300 punkter, man hver især skal forholde sig til. Det er et nyt regnskab i projektet – og en ny bundlinje, der skal gå op”, siger Inger Kafton.
”Dokumentationen er jo op til totalentreprenøren og hans rådgivere at løfte, men vi skal selv have fagligheden til at sikre kvaliteten og til at samarbejde omkring DGNB. Det er en ny kompetence, men jo egentlig bare en ny fagspecialist på holdet. Og jeg vil klart anbefale, at regionerne som store bygherrer opbygger deres egen korps af DGNB-konsulenter og auditorer, der kan bistå byggeprojekterne”, siger Inger Kafton.
”Når det er sagt, er det vores erfaring, at DGNB for os som bygherrer kan blive et godt og helhedsorienteret styringssystem, hvor vi fra starten får tænkt bæredygtighed ind i projekterne og får truffet en række afgørende beslutninger med rettidig omhu. Vi kommer mere velforberedte af sted, inden vi sætter det i udbud.
Så vidt Martin og Inger og deres foreløbige erfaringer i Region Syddanmark. Vi kommer tilbage til byggeprojektet i Kolding og hvordan de konkret har grebet det an med DGNB-metodikken. Men først lige lidt om, hvad DGNB egentlig er for en størrelse – og hvorfor den overhovedet skal til.
HELT NYE SPILLEREGLER FOR BYGGERI
Byggeri og drift af bygninger er ansvarlig for op imod 30 % af landets samlede klimabelastning. Det gælder også hospitalerne, så vores bygninger og byggerier er ikke til at komme uden om, hvis regionerne skal nå i mål med at halvere hospitalernes CO2-udledninger (niveau 2022) inden 2035. Og det er målet i den fællesregionale klimastrategi, der blev udmeldt i januar 2024.
Det flugter fuldstændig med den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som Folketinget vedtog i 2021, og som udgør regeringens handlingsplan for den grønne omstilling af byggesektoren. Det mest kontante blandt handlingsplanens mange tiltag er en gradvis indfasning af grænseværdier for bygningers klimaaftryk – og videreudvikling af håndterbare værktøjer, som kan dokumentere det.
Bygningsreglementet indførte i 2020 en såkaldt frivillig bæredygtighedsklasse, som tilskyndede en mere systematisk indsats med at reducere byggeprojektets klimaaftryk. Formålet var at motivere bygherrer til at anvende klimavenlige materialer og processer.
I det gældende bygningsreglement (BR23) er man gået et skridt videre. Nye byggeprojekter skal nu levere en vis dokumentation af bygningens samlede klimaaftryk igennem hele levetiden, fra projektering til nedrivning og bortskaffelse, over en periode på 50 år.
Dokumentationen leveres i form af en livscyklusanalyse (LCA), som fra 1. januar 2023 blev obligatorisk for alt nybyggeri, uanset størrelse. LCA’en (som i BR dog ikke er helt så omfattende som i DGNB-byggeri) indgår i myndighedsbehandlingen og indleveres ved færdigmelding af byggeriet.
En livscyklusanalyse (LCA) er en beregning af en bygnings samlede klimaaftryk i hele levetiden, fra projektering til nedrivning og bortskaffelse. Levetiden fastsættes som standard til 50 år. LCA-beregningen baseres på værdier for de anvendte byggematerialer og -processers udledning af klimagasser. Værdierne kan enten være generiske, baseret på data fra f.eks. den tyske Ökobau-database, eller faktiske, baseret på miljøvaredeklarationer (EPD’er) for de enkelte byggematerialer
For nybygninger over 1000 m² er der med BR23 – udover kravet om LCA – indført en grænseværdi for bygningens udledning af klimagasser på max. 12 kg. CO2-ækvivalent pr. m² pr. år. Bygherren kan dog frivilligt vælge at basere klimaberegningen på en lavere og mere ambitiøs grænseværdi for udledning af klimagasser på max. 8 kg. CO2-ækvivalent pr. m² pr. år.
BR-kravene skal efter planen revideres i 2025 – og her er der lagt op til yderligere stramninger. Skal byggeriet leve op til målene i Paris-aftalen 2030, må udledningen nedbringes fra et nuværende gennemsnit på 9,6 kg CO2-eq/m2 pr. år til bare 0,4 kg CO2-eq/m2 pr. år, påpeger byggebranchens ledende aktører selv gennem brancheinitiativet Reduction Roadmap, der presser på for en hurtigere omstilling.
DGNB: BÆREDYGTIGHED I SEKS ASPEKTER – OG FIRE NIVEAUER
De nye dokumentationskrav for byggeriers klimaaftryk har været med til at styrke interessen blandt bygherrer for at certificere deres byggerier efter den nationale standard for bæredygtige byer og bygninger, DGNB. Den tilbyder nemlig en systematik, som metodisk inddrager bæredygtighedsaspektet i alle beslutninger igennem hele planlægnings- og projekteringsprocessen og efterfølgende leverer den nødvendige dokumentation for det færdige byggeri.
DGNB er egentlig et tysk-udviklet system, som er omarbejdet til dansk byggeri. Systemet har herhjemme udkonkurreret certificeringssystemer som LEAD og BREEAM og vundet anerkendelse som den danske standard. Udbredelsen af DGNB har for alvor taget fart i de sidste par år. Således blev der i 2023 certificeret mere end 200 byggerier – næsten en fordobling i forhold til 2022.
I DGNB vurderes bæredygtigheden af et byggeri ud fra et omfattende sæt kriterier, der dækker forskellige aspekter af bygningens påvirkning på miljøet, økonomien og samfundet. Kriterierne omfatter:
DGNB-vurderingen er baseret på point, som byggeriet får tildelt efter dets opfyldelse af specifikke kriterier inden for hver kategori. Kriterierne har forskellig vægtning, og pointene akkumuleres for at give en samlet vurdering af bygningens bæredygtighed.
DGNB-systemet stiller ikke specifikke krav til bestemte løsninger eller materialer. Et byggeri bliver alene evalueret ud fra performance. Systemet imødekommer på den måde de individuelle prioriteringer ved det enkelte byggeri.
Bygherre kan tilsvarende også selv sætte ambitionsniveauet for projektets bæredygtighed – og certificeres derefter. DGNB opererer med tre forskellige niveauer, som bygherre kan sigte efter: Sølv (50%), Guld (65%) eller Platin (80%)
Psykiatrisygehuset i Slagelse var i 2015 det første delvist DGNB-certificerede sygehusbyggeri (Foto: Karlsson Arkitekter)
REGIONERNE TIDLIGT UDE MED DGNB
DGNB blev introduceret i Danmark i 2012 – og regionerne var faktisk blandt de første til at prøve den af. Region Nordjylland på et par sundhedshuse i bl.a. Hurup og Brønderslev – og Region Sjælland på det nye psykiatrihospital i Slagelse, der blev færdigt i 2015, og efterfølgende ved et klinisk OPP-byggeri på Slagelse Sygehus.
Som projektchef på det førstnævnte blev mødet med DGNB lidt af en øjenåbner for Henrik Bendix Olsen – og erfaringerne herfra har han taget med i sin videre karriere:
”Psykiatrisygehuset i Slagelse var et af de allerførste byggerier i Danmark, der blev certificeret – og vi medvirkede derfor i testfasen af den danske version af det tyske DGNB-standard. Der var på det tidspunkt ingen standard, der omfattede kliniske byggerier, så det var kun administrationsbygningen på psykiatrihuset, der rent faktisk blev certificeret, endda på Guld-niveau. Men metodikken blev anvendt på hele projekteringen”, fortæller Henrik Bendix Olsen.
Der blev ikke lavet nogen formel evaluering af forsøget, men for Henrik Bendix Olsen introducerede det en metodik, som han selv har gjort god brug af siden – bl.a. i forbindelse med i den tidlige planlægning og udbud af Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor DGNB også er anvendt på administrationsdelen, men også i sin senere kommunale ansættelser i henholdsvis Roskilde og nu Lyngby-Taarbæk kommuner:
”DGNB lægger en generel systematik ned over planlægning og projektering, som sikrer, at man kommer igennem en lang række relevante overvejelser og truffet beslutningerne i rette tid. Det er en tilgang, jeg har taget til mig og sidenhen anvendt, også på byggerier, som ikke skal certificeres – for eksempel i forbindelse med udbud og generelt som kvalitetsstyringsværktøj”, forklarer Henrik Bendix Olsen.
Forventningerne til DGNB i forbindelse med de store hospitalsbyggerier fik på det tidspunkt regionerne til at gå i dialog med Rådet for Bæredygtigt Byggeri – Green Building Council, som det dengang hed – om, og også medfinansiere, udviklingen af en særligt DGNB-typologi for kliniske byggerier. Den var klar i 2017, men i sidste ende fravalgte bygherreorganisationerne at bruge den på de store hospitalsbyggerier, som den var tiltænkt, så den kom aldrig rigtigt i anvendelse og er ikke blevet opdateret siden.
At ingen af de helt store hospitalsbyggerier endte med at lade sig certificere kan formentlig tilskrives et mix af forskellige omstændigheder. Flere af dem var allerede fra begyndelsen presset på tid og økonomi – og den ekstra udgift, som DGNB ville påføre projekteringsfasen, var en lavthængende frugt i de sparerunder, som de fleste måtte igennem.
Men det har ikke svækket interessen for DGNB i regionerne, som alle enten allerede har eller er i gang med at formulere strategier for bæredygtigt byggeri, hvor certificering spiller en nøglerolle.
NU SATSER ALLE REGIONER PÅ DGNB
I Region Midtjylland er den bæredygtighedsstrategi, regionsrådet vedtog i 2021, for længst udmøntet i regionale retningslinjer. Det er bl.a. sket gennem et nyt byggeregulativ og nye sagsgange, som sikrer at bæredygtighedsaspektet bliver inddraget i planlægningen af ethvert byggearbejde – lige som man har udarbejdet en designguide for bæredygtigt byggeri som et praktisk redskab til at vælge bæredygtige løsninger i konkrete byggeprojekter.
Retningslinjerne anviser, at der ved ethvert nyt projekt skal foretages en screening for at identificere de områder, hvor man i det konkrete projekt kan gøre tingene mere bæredygtigt. Screeningen er også med til at afklare, om projektet skal DGNB-certificeres. Som udgangspunkt har Region Midtjylland besluttet, at certificering skal overvejes på alle projekter med en anlægssum på 10-50 mio. kr. – og at projekter med et budget større end 50 millioner skal DGNB-certificeres på guldniveau.
Region Hovedstaden sætter i sin ’Strategi for bæredygtigt byggeri 2030’ sig for at halvere CO2-udledningen fra regionens byggerier frem til 2030. Fokus er ikke bare på nybyggeri, men i mindst lige så høj grad på renovering – og på driften af regionens 2 mio. m² store bygningsmasse.
Certificering er et af indsatsområderne, der skal bringe Region Hovedstaden i mål. Det handler ikke så meget om at få en fin plakette at hænge op, men i højere grad om at indarbejde en systematisk og kvalitetssikret tilgang til bæredygtighed i arbejdsmetoder og processer.
Totaløkonomi er et nøgleord i regionens strategi. Man vil udvikle og implementere en totaløkonomisk model som grundlag for finansiering af projekter – og sideløbende udvikle nye udbudsformer, der i højere grad evaluerer et byggeri ud fra en totaløkonomisk ramme. Allerede nu er bæredygtighedshensynet med til at skubbe regionens udbud hen imod udbud med forhandling.
Inden 2030 skal der være realiseret mindst 3 fyrtårnsprojekter, der har arbejdet med en totaløkonomisk model, opnået DGNB Guld og/eller implementeret DGNB Drift i eksisterende bygninger.
Regionen ser det som en proces, hvor man er begyndt med at plukke de lavthængende frugter og gradvist gearer op, mens erfaringerne løbende indarbejdes i en ny praksis. Men det er også en proces, som kræver en fælles indsats og samarbejde på tværs af mange aktører, organisationsniveauer og eksterne samarbejdspartnere. Til at koordinere det har Region Hovedstaden for nylig etableret et ’Program for Bæredygtigt og Cirkulært Byggeri’.
I Region Hovedstaden forventer man, at den forstærkede vægt på totaløkonomi, øget genanvendelse og cirkulær økonomi vil bidrage til at skubbe aktiviteten fra nybyggeri over mod ombygning og renovering.
Region Syddanmark satte et ambitiøst mål for DGNB, da man i 2020 første gang skrev krav til bæredygtighed ind i regionens regler for byggeri. Nu skulle der gennemføres en klimavurdering af alle byggeprojekter inden de blev forelagt politisk beslutning – og alle byggerier med en anlægssum over 2,5 mio. kr. skulle DGNB-certificeres hvis teknisk muligt.
Den grænse er dog rykket til 25 mio. kr. i en nylig godkendt delstrategi for bæredygtigt byggeri. På mindre byggerier står den store arbejdsindsats med livscyklusvurderinger og de mange opmærksomhedspunkter, der kræver stillingtagen, simpelthen ikke mål med nytteværdien, har det vist sig.
Belært af erfaringerne arbejder man i Region Syddanmark nu på at udvikle en målrettet kravstillelse til bæredygtighed, der vil kunne indarbejdes i udbudsmaterialet ved mindre byggeopgaver. Det vil indebære færre, men væsentlige krav møntet på brugerne og på funktionen. Målet er at sikre, at de krav der stilles, skaber størst mulig nytteværdi og mindst mulig klimabelastning også i de helt små sager.
Men DGNB-ambitionerne fejler stadig ikke noget i det syddanske. Regionen har lige nu hele fem byggeprojekter i gang, som alle bejler til DGNB Guld certificering. Længst fremme er et nyt autismecenter i Fredericia, men det gælder også bl.a. den nye voksenpsykiatri på OUH, et plasmaferesecenter i Kolding – samt et nyt neonatalfsnit ved Sygehus Lillebælt i Kolding.
Byggefolkene i Region Syddanmark har således helt friske hands on erfaringer med klinisk byggeri under DGNB-regimet. Og de deler gerne ud af dem, som vi hørte i indledningen. I det følgende fortæller Inger Kafton og projektleder Martin Mikkelsen om de foreløbige læringer, de har gjort sig fra byggeprojektet i Kolding.
KOLDING NYE NEONATALAFSNIT GÅR EFTER GULDET
Nybyggeriet på Sygehus Lillebælt er første skridt i en tiltrængt opdatering af neonatal-, barsels- og fødeafsnittet, der har hjemme i nogle af de ældste dele af Kolding-matriklen. Den nye bygning skal give mulighed for, at mor og barn kan være indlagt sammen og med god plads også til resten af den nyfødtes nærmeste familie. Hvert år bliver op imod 700 familier indlagt på neonatal-afsnittet, men som det er nu, er mødre og børn nemlig ofte indlagt på forskellige afdelinger.
Den knapt 1600 m2 store nybygning kommer til at rumme 16 sengestuer med eget badeværelse, som indrettes til børnefamilier, foruden tre intensivstuer med eget forældrerum. Hertil de klassiske birums- og personale- og servicefunktioner, teknikarealer og ophold samt 500 m2 kælder. Efterfølgende skal også den eksisterende afdeling for fødende moderniseres, så hele det udvidede familieafsnit kommer på niveau.
Det samlede budget lyder på 85 mio. kr. som blandt andet repræsenterer byggeudgifter, rådgivning og DGNB-certificering.
Er DGNB-byggeriet mere tidskrævende i de indledende faser, vil det til gengæld gøre udførelsesfasen mere smidig. DGNB-processen gennemtvinger nemlig en bedre og mere velplanlagt byggeproces, fordi alle beslutninger træffes i rette tid og på et velbelyst grundlag. Bygherre har ikke – som i den traditionelle proces - mulighed for at udskyde beslutninger eller forlange projektændringer i sidste øjeblik.
Dertil kommer, at DGNB-pointsystemet gennemtvinger de totaløkonomisk mest fordelagtige valg frem for den hurtige besparelse ved et billigere produkt eller løsning.
”Det er virkelig en af styrkerne ved DGNB certificeringsmetoden – at den sætter totaløkonomien i højsædet. Vi bliver tvunget til at gennemregne omkostningerne, ikke bare i anskaffelse, men også i udskiftninger, levetider på materialerne, vedligeholdelse og drift – helt ned til hvor ofte gulvet skal vaskes – over 50 år. Så løsninger, der måske er billige i anskaffelse, men har ringere kvalitet eller holdbarhed, bliver ikke belønnet i systemet”, fremhæver Inger Kafton, der er arkitekt og projektchef i Region Syddanmark og DGNB-konsulent på byggeprojektet i Kolding.
Færre fejl og mangler ved mangelgennemgangen er endnu en effekt af den velplanlagte proces, de forventer i Kolding:
”Erfaringerne fra andre certificerede byggerier viser, at der er langt færre fejl og mangler end normalt, bl.a. fordi man har nogle tests og kvalitetssikringer, som både er skrappere og tidligere i forløbet, end man har været vant til. Entreprenørerne skal dokumentere undervejs, og det holder dem oppe på en bedre egenkontrol. Det håber vi jo også kommer til at gælde vores byggeri.”
Totalentreprenøren Hansson & Knudsen har været i gang på pladsen i 4 måneder – med første spadestik i januar 2024. Lad os kigge lidt på processen frem til da.
ROBUST ORGANISERING OG PROCES
Noget af det første, Martin Mikkelsen foretog sig, efter at han var blevet bedt om at påtage sig opgaven som projektleder på Kolding-byggeriet, var at hyre en bygherrerådgiver til at hjælpe sig med at tilrettelægge udbuddet. Det har han ikke fortrudt:
”Én ting var, at DGNB var nyt for mig, men tingene er jo i det hele taget blevet ret så komplekse. Vi skulle finde ud af, hvordan vi ville byde det ud og lægge en strategi for det, hvordan vi ville håndtere bedømmelsen og hvordan vi kunne matche det hold, vi ville ende op med. Så jeg havde fra begyndelsen fokus på at få opbygget en robust bygherreorganisation og sikre den rådgivning, der var nødvendig.”
Det gælder særskilt også DGNB-kompetencer, understreger han:
”Jeg er jo bare byggemand og har ingen erfaring med DGNB-metodikken, så det har været helt afgørende for mig at have en DGNB-konsulent som Inger med ombord. Står man som projektleder og skal i gang med sådan noget, vil jeg til enhver tid opfordre til, at man får nogen med på holdet, der har forstand på det – og som kan finde ud af, hvordan man griber det an.”
Hjertet i Martins ’robuste bygherreorganisation’ er bygherre-projektgruppen, hvor han selv kan støtte sig til bl.a. en teknisk projektleder og økonomichefen. Gruppen kan trække på både de kliniske brugergrupper, men også på en teknisk brugergruppe, hvor alle teknikfunktionerne er repræsenteret.
”Det er rigtig vigtigt, for der er masser af bæredygtighed i teknikken også”, siger Martin Mikkelsen.
At alle interessenter og kompetencer er repræsenteret i bygherreorganisationen, giver ham tryghed som projektleder – og det giver samtidig entreprenøren og dennes hold et kompetent modspil hele byggesagen igennem.
Og ikke mindst er det med til at sikre, at alt er taget i ed i forhold til det byggeprogram, som bygherrerådgiveren bistod med at udarbejde:
”Når vi først annoncerer det i EU-udbud, skal hele projektpakken jo være færdig. Både i forhold til den del og i valget af udbudsform var bygherrerådgiveren en god hjælp”, siger Martin Mikkelsen.
Sammen besluttede de, at nybyggeriet skulle udbydes i totalentreprise – og man valgte udbudsformen ’udbud med forhandling’. Begrundelsen herfor kommer vi tilbage til. Først lidt om, hvordan man valgte at stille kravene til bæredygtighed i udbuddet.
Nyt neonatalafsnit, Sygehus Lillebælt, interiør. Visualisering: RAVN Arkitektur
BÆREDYGTIGHEDSKRAVENE I UDBUDDET
Med den valgte udbudsform ville det i kontrakten blive totalentreprenørens ansvar at komme i mål med DGNB guld certificeringen.
For at opnå det, vil det færdige byggeri skulle levere en samlet DGNB-performance på 65% af den absolut opnåelige, når man ved den afsluttende evaluering lægger pointene sammen for, hvordan projektet leverer på de mange forskellige kriterier, som DGNB opstiller for dets miljømæssige, økonomiske, sociale, funktionelle og tekniske bæredygtighed. I praksis sker det på en såkaldt evalueringsmatrice – en skematik med mere end 300 forskellige kriterier og underkriterier.
Overvejelsen var nu, om man i udbuddet skulle udfylde hele matricen med bygherrens krav på hver af de mange punkter – eller om man alene skulle opliste de bæredygtighedstiltag, som for bygherre var de afgørende. Man valgte det sidste.
”Vi prioriterede de emner, vi fandt vigtigst i forhold til vores patientgruppe, deriblandt indeklima og lyd, som er afgørende for gode og behagelige rammer for de børnefamilier, som skal bruge bygningerne. For de valgte emner definerede vi nogle minimumpoint, der skulle opnås”, fortæller Inger Kafton.
”Vi bad dog ikke om en udfyldt evalueringsmatrix fra de bydende, men vi gjorde den erfaring, at det kan være svært at gennemskue, hvor bæredygtige tilbuddene i virkeligheden er, når man ikke har pointene som dokumentation.”
Ved et andet af regionens aktuelle DGNB-byggerier, et nyt autismecenter i Fredericia, valgte man i modsætning til Kolding-byggeriet at bede de bydende levere den udfyldte matrix sammen med tilbuddet:
”Det gjorde jo, at vi kunne spørge mere specifikt ind og herigennem få mere indsigt i, hvordan deres regnestykker hang sammen. Uden det er det mere uklart for os, hvad vi egentlig får, for man kan hente pointene på mange måder. Samtidig får du en langt bedre fornemmelse af, om de har sat nogle kompetencer på, som virkelig har styr på tingene”, siger Inger Kafton.
En anden erfaring fra tilbudsfasen om DGNB-krav er at være bevidst om, hvilken manual, man lægger til grund for sin certificering. Koldingprojektets udbudstidsplan lå imellem overgangen fra DGNB-2020 manualen til 2023-manualen. Man valgte at udbyde efter 2023-manualen og det bevirkede, at kravene til CO2-udledning blev væsentligt skærpede i forhold til 2020-manualen. ”2023-manualen var ikke offentliggjort, da vi lavede udbudsmaterialet og dermed vidste vi ikke præcist, hvad den ville indeholde. Derfor blev vi overraskede, men måtte samtidig erkende, at vi ikke kunne gøre det om og vende tilbage til 2020-manualen, idet det ville være en væsentlig ændring af vores udbudsvilkår”.
UDBUD MED FORHANDLING: ’EN SUPERGOD PROCES’
”Vi har efterhånden gennemført en del udbud med forhandling, og vores erfaringer har hver gang været meget positive. Forhandlingen giver en langt bedre forventningsafstemning, hvor begge parter får spurgt ind til projektet, og dermed fjernes mange af de usikkerheder, tilbudsgiverne sidder med under prissætningen. Som bygherre bliver vi også mere betrygget i, at projektet kan realiseres til rette tid, pris og i den ønskede bæredygtige kvalitet”, siger Martin Mikkelsen.
Så et udbud med DGNB-krav er ensbetydende med, at man må vælge udbudsformen ’udbud med forhandling’?
”Jeg har svært ved at forestille mig andet. Men der er jo også andre forhold, der taler for det. Vi kan i højere grad guide de bydende i den retning, vi ønsker. Og det, at de får mulighed for at justere deres projekter hen imod vores ønsker, er jo meget værd for os som bygherre”, forklarer projektlederen.
I ’udbud med forhandling’ afleverer de bydende et indledende tilbud, hvorefter de hver især inviteres ind til en forhandlingsrunde. Her får hvert af de bydende team to timer til at præsentere deres forslag, besvare og stille spørgsmål og drøfte de foreslåede løsninger med tilbudsgiver. Efter forhandlingsmødet har de bydende så nogle uger til at bearbejde og tilrette deres projekter, inden de afleverer deres endelige tilbud.
”En supergod proces”, mener Martin. ”Det kan varmt anbefales!”
Han peger her ikke kun på de kvalitative gevinster for projektet, men også opstarten på en god dialog, der kan lægge grunden for en god proces og godt samarbejde med det vindende team. Parterne får bedre indsigt i hinandens forudsætninger, kompetencer og præmisser.
BEDØMMELSE OG TILDELING: EN EKSTRA DIMENSION
Hele elleve teams søgte prækvalifikation til totalentreprisen i Kolding:
”Det var vi ret overraskede over, for der var godt gang i byggeriet der i begyndelsen af 2022, hvor vi udbød i prækvalifikation. Det medførte en ret omfattende og grundig bedømmelse for at finde de fire hold, der var de bedst kvalificerede til at indgive et tilbud på opgaven”, fortæller Martin.
”Man skal som bygherre huske at sætte resurser, mange forskellige kompetencer og rigeligt med af til at sikre en seriøs og troværdig evaluering af tilbuddene. De bydende har lagt mange timers arbejde i både forslag og pris, og derfor er det vigtigt at lave en grundig og tværfaglig gennemgang. Vi skal jo stå på mål for processen, som i sidste ende bestemmer, hvem der får tildelt opgaven.”
De udmeldte kriterier var: Pris (40%), Kvalitet, arkitektur og funktion (40%) og Organisation og proces (20%) – hvor DGNB-kravene indgik i dem alle.
”Eksempel: ’Organisering og proces’ handler nu ikke alene om, hvordan totalentreprenøren har tænkt sig at organisere en fornuftig byggeproces. Nu skal de bydende også levere en udførlig beskrivelse af, hvordan de vil organisere og styre DGNB-processen frem til certificering – som bedømmelsen så også skal gennemgå og vurdere. Dermed skal der også vurderes CV på auditor og byggelederens DGNB-erfaringer. Det understreger alt sammen vigtigheden i at være skarp på formuleringen af de kriterier, vi skal bedømme tilbuddene og de involverede kompetencer ud fra.”
Interiør, neonatalstue. Visualisering: RAVN Arkitektur
DEN STORE POINTJAGT
Det blev det lokale entreprenørfirma Hansson & Knudsen A/S – med Ravn Arkitektur og COWI på holdet – der blev tildelt opgaven, og kontrakten blev indgået i sommeren 2023. Det betød dog langt fra at bygherren kunne læne sig tilbage og overlade til de projekterende og totalentreprenøren at komme i mål med byggeriet og det eftertragtede guld-certifikat.
Det er vigtigt, at bygherren stiller med de nødvendige ressourcer og kompetencer, så man hurtigt kan trække af på alle de beslutninger, der skal træffes under projekteringen. De får også konsekvenser for pointscoren i DGNB-matricen. DGNB-pointene er en ny valuta, der er kommet på banen.
”Det er på mange måder meget godt. For det tvinger os nogle gange til at tage det her ’vi plejer at gøre’ op til revision og virkelig overveje: Er det det, vi vil? Fordi nu er der lige pludselig nogle point i det at hente.”
Inger Kafton supplerer: ”Totalentreprenøren hæfter jo for de point, han har lagt ind i tilbuddet. Men vi skal naturligvis også være opmærksomme, når vi får forslag ind om ændringer – både overfor bæredygtigheds-værdien for vores brugere og i forhold til økonomien.
Men pointene er sjældent gratis. Hvis noget giver point på levetid, koster det måske på økonomi. Det er udfordringen ved alle valgene. Der er to bundlinjer – og både pengene og pointene skal passe.
Det giver også en anden udfordring, hvis man pludselig er kommet derhen, hvor budgettet er udfordret. For den klassiske sparerunde er ikke gangbar længere. Stryger man en post eller vælger en billigere løsning, kan det have uacceptable konsekvenser i bæredygtighedsregnskabet. Så det gælder om at have fokus på begge bundlinjer gennem hele projekteringsforløbet.
I KØ TIL PRÆCERTIFICERING
Syv måneder efter kontraktindgåelsen er de nu så langt fremme med projekteringen af Kolding-byggeriet, at Martin Mikkelsen og hans bygherrehold begynder at kunne sænke skuldrene.
”Nu har vi arbejdet i mere end et halvt år med det udvalgte hold – og er blevet bekræftet i, at de har godt styr på tingene. Vi har selv gjort os nogle erfaringer og er blevet lidt klogere, så vi er blevet mere rolige omkring, at vi nok skal nå i mål med det, vi har sat os for. Som det ser ud nu, vil vi få et hus, som matcher vores forventninger – og samtidig opnå vores guld-certificering”, siger Martin
Projektet er i januar sendt til præcertificering hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som administrerer DGNB-ordningen, men grundet certificeringsordningens store popularitet, venter man stadigvæk på tilbagemeldingen. Imens kører byggepladsen videre, for tidsplanen ligger fast og skal følges.
Præcertificering er certificeringsmyndighedens første vurdering af, om projektet er på rette spor i forhold til at opnå det certificeringsniveau, det stræber efter – og om man kan forvente at komme hjem med de points, der er lagt op til. De kan jo ikke hentes bagudrettet, når først byggeriet står der – men hvis man ved præcertificeringen fratages nogle af de forventede points, er der stadig mulighed for at finde dem andre steder i projektet. I Kolding satser man på, at der er tilstrækkeligt med bufferpoint i DGNB-scoren til, at projektet kan fortsætte som planlagt – også efter en præcertificering.
Det nye neonatalafsnit på Sygehus Lillebælt forventes klar til ibrugtagning i august 2026.
FAKTA 1: KOMMENDE REVISION AF DGNB-MANUALEN STRAMMER KRAVENE
Allerede fra 2025 får kursen for de eftertragtede DGNB-point endnu et vrid opad – og kriterierne lægges om, så det bliver mere attraktivt at ombygge og renovere frem for at bygge nyt.
Rådet for Bæredygtigt Byggeri har allerede sendt pilotudgaven af den kommende 2025-manual i høring. Her er ikke bare lagt op til stramninger, men også en gennemgribende revision af kriterier og systematik. Alle kriterier, der vedrører processer, pilles ud og erstattes af en procesvejledning. Det indebærer at antallet af kriterier i matricen mere end halveres – og pointene nu alene skal hentes i tiltag, der har direkte indvirkning på klima, miljø og mennesker.
Den reviderede manual er døbt ’DGNB Renovering og nybyggeri'. Det nye navn skal signalere, at 2025-udgaven har øget fokus på renovering. Der er flere steder indført særskilte renoveringskrav og andre incitamenter for at bevare og renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Endvidere belønner den nye manual genbrug af byggematerialer.
FAKTA 2: EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Danske Regioner lancerede i januar 2024 en handleplan for, hvordan hospitalernes CO²-udledninger kan nedbringes til det halve i 2035 fra baseline 2022.
Tre handlingsspor:
Bæredygtige indkøb: Regionerne vil rykke markedet i hele forsyningskæden gennem partnerskaber og grønne krav i udbud.
Cirkulær økonomi og adfærd: Fra engangsudstyr til flergangsudstyr – og systematisk reduktion af spild på alle felter.
Grøn energi, transport og bygninger: Effektivisere energiforsyninger og omlægge til vedvarende energikilder, elektriske køretøjer og bæredygtigt byggeri.
Fem understøttende tiltag:
Klimakompetencer og medarbejderinvolvering
En fælles klimastyringsmodel
Regionerne tager Lead-ansvar på hver deres områder
En regional model for udbredelse af klimaløsninger
Partnerskaber med myndigheder og virksomheder
Se publikationen En fællesregional strategi for grønne hospitaler