Foto: COWI
SYGEHUS SØNDERJYLLAND SPRÆTTEDE AFFALDSSÆKKENE OP OG SORTEREDE INDHOLDET
Hospitalerne i Region Syddanmark stikker næppe ud fra resten af landets hospitaler, når man ser på affaldshåndteringen. Mere end fire femtedele af affaldet fra regionens hospitaler ryger i dag direkte til forbrænding.
Enkelte steder rundt om på hospitalsafdelingerne har ildsjæle på eget initiativ forsøgt at sætte affaldssortering og genbrug i system. Det gælder eksempelvis på Sygehus Lillebælt, hvor Ortopædkirurgisk op-afsnit A750 på Vejle Sygehus i en årrække har sorteret plast til genanvendelse.
Hvad en engageret medarbejder – her specialeansvarlig sygeplejerske Christina B Kirkegaard – satte i gang på en enkelt operationsstue, bredte sig hurtigt til hele afsnittet og siden til flere afdelinger under Sygehus Lillebælt. Men en systematisk kildesortering har man endnu til gode at indfase på dette og regionens øvrige sygehuse.
I regionen er man dog udmærket klar over, at de må se at komme i gang, hvis man skal indfri klimaplanens krav om affaldssortering i ti fraktioner fra udgangen af 2022. Regionsrådet har desuden selv sat sig det mål, at mængden af restaffald til forbrænding fra sygehusene skal reduceres med én procent årligt over de næste ti år ved at øge sorteringen til genanvendelse.
Som et første skridt nikkede rådet derfor ja til, at Sygehus Sønderjylland i efteråret 2020 hyrede rådgivningsfirmaet COWI til at lave en tilbundsgående undersøgelse af det affald, som forskellige afdelinger på sygehuset smider i affaldsspandene på en almindelig dag i klinikken.
Sygehus Sønderjylland producerer årligt 1.100 tons affald, hvoraf 69 % i 2019 gik til forbrænding. Med en genanvendelsesprocent på 27 ligger sygehuset i forvejen i top blandt regionens sygehuse. De resterende fire procent er klinisk risikoaffald og andet affald, der i forvejen håndteres separat.
Opgaven for COWI var at afdække potentialet for større genanvendelse – og at foreslå et sorteringssystem, som muliggør det. Regionen ønskede både forslag til, hvad der kan gøres på den korte bane, men også et pejlemærke på, hvilke fraktioner, der fremadrettet skal udsorteres. Og hvad der på den lange bane kan gøres for at reducere de affaldsmængder, som hospitalerne genererer.
COWI greb opgaven systematisk an. En tilfældig dag i efteråret 2020 indsamlede man affaldet fra otte forskellige afdelinger på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa samt fra sygehusets dagkirurgiske afsnit i Sønderborg. Affaldssækkene blev sprættet op og affaldet udsorteret i forskellige fraktioner, fotograferet og vejet.
Analysen afslørede meget store forskelle i omfanget af potentielt genanvendelige komponenter i affaldssækkene. Mest i køkkenet, hvor næsten to tredjedele af affaldet til forbrænding potentielt ville kunne genanvendes. Også flere af afdelingerne i klinikken sendte store mængder potentielt genanvendeligt affald til forbrænding, mens andre var nede på 10-15%.
Illustration fra COWI-rapporten: Potentialer af genanvendelige fraktioner i det sorterede affald.
Målt under ét ville op mod en tredjedel af affaldet fra de undersøgte afdelinger på Sygehus Sønderjylland optimalt set kunne genanvendes i stedet for at blive sendt til forbrænding, fastslår COWI.
De store forskelle på mængden af genanvendelige komponenter i affaldet beror først og fremmest på, at der afdelingerne imellem er store forskelle på indarbejdede vaner og rutiner hos personalet i håndtering af affaldet – og på medarbejdernes engagement i sagen, vurderer rådgiverne.
De peger i rapporten på, at der på nogle afdelinger allerede i dag foregår en effektiv affaldssortering, mens det på andre afdelinger næsten ikke finder sted. De afdelinger, der i analysen leverer de bedste værdier for genanvendelse, har allerede etableret systemer for kildesortering af visse affaldstyper – de andre har ikke.
LØSNINGEN: GØR DET NEMT FOR PERSONALET AT SORTERE
Der er altså en direkte sammenhæng mellem, om det i en travl hverdag er nemt for personalet at kildesortere genanvendeligt affald – og hvor store mængder af potentielt genanvendeligt affald, der ryger til forbrænding, påpeger COWI.
På det helt nye Sygehus Sønderjylland i Aabenraa spiller det også ind, at der for nogle er langt til de AGV-rum, hvor de genanvendelige fraktioner skal afleveres.
Løsningen er derfor et affaldssystem, der direkte i arbejdssituationen giver personalet mulighed for skille sig af med forskellige affaldsfraktioner i hver sin beholder, anbefaler COWI. Hvis det fulde potentiale for genanvendelse skal indfries, skal det for personalet opleves "lige så nemt at sortere rigtigt som ikke at sortere".
CÒWI har uden held screenet det danske marked for mobile affaldssystemer, som kunne imødekomme dette krav – og rådgiverne leverer derfor selv et forslag til en sådan løsning: Et rullende stativ, eksempelvis en modificeret rengøringsvogn, med plads til seks fraktioner, som kan variere alt efter om den skal anvendes i klinikken eller eksempelvis i køkkenet. I operationsstuer kan vognen suppleres med en anden type mobilt stativ, hvor en gitterkonstruktion giver mulighed for ophæng af det nødvendige antal spande til andre typer affaldsfraktioner, foreslår COWI.
COWIs forslag til mobilt affaldsstativ, som muliggør kildesortering direkte ved anvendelsesstedet
På Sygehus Sønderjylland har COWI-rapporten været lidt af en øjenåbner, fortæller chefkonsulent Bo Allerelli Andersen:
”Vi var jo godt klar over, at der er et potentiale for at forbedre vores affaldshåndtering. Men det springer i øjnene, at selv en afdeling som dagkirurgi i Sønderborg, som vi ellers ser som rigtig gode til affaldssortering og som har opbygget en kultur og en ære omkring at gøre det – at selv sådan en afdeling har et betydeligt potentiale for at gøre det endnu bedre. Og når dem, der i forvejen virkelig gør det godt, har potentiale til at gøre det 10-15% bedre, så har vi jo virkelig en opgave med resten af sygehuset.”
På Sygehus Sønderjylland er man allerede i gang med at følge op på anbefalingerne fra COWI:
”Sygehus Sønderjylland er af regionsrådet valgt som pilotsygehus. Næste skridt er nu at få udviklet et affaldshåndteringssystem, som kan bruges af alle regionens enheder og sygehuse – fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg til det nye OUH i Odense. Den opgave har vi givet en arbejdsgruppe, som i foråret 2022 skal være klar med den fulde løsning – lige fra udformningen af de sorteringssystemer, vi skal have ud i afdelingerne og hele affaldslogistikkæden frem til de affaldsterminaler, hvorfra affaldet viderehåndteres til genbrug og afbrænding”, fortæller Bo Allerelli Andersen.
I arbejdet indgår COWIs forslag til en rullende affaldsvogn med spande til alle relevante komponenter. Arbejdsgruppen er allerede på udkig efter leverandører, som vil være med til at produktudvikle en sådan løsning. For der er udfordringer nok, hvis man skal være klar med et komplet affaldshåndteringssystem, som kan være i drift inden udgangen af 2022:
”Det kan forekomme superenkelt – men det er ikke desto mindre temmelig kompliceret, for systemet skal jo være anvendeligt i alle de lokaliteter, hvor vores medarbejdere arbejder – om det er en sengeafdeling, en operationsstue eller et laboratorium. De er jo alle sammen indrettet forskelligt, bygget på forskellige tidspunkter og i forskellige størrelser, så vi kan jo ikke bare komme med et standardsystem, som vil passe ind overalt. Kunsten bliver at finde et system, som er så fleksibelt, at det kan bruges i alle miljøer på alle sygehusene”, påpeger Bo Allerelli Andersen.
Kildesortering i skyllerum, Gentofte Hospital
REGION HOVEDSTADEN KLAR MED FÆLLES SYSTEMATIK
Syddanskerne kunne måske lade sig inspirere af Region Hovedstaden, som er i fuld gang med at udrulle sit eget affaldshåndteringssystem til regionens hospitaler – i første omgang de somatiske, men snart også psykiatrien.
Allerede i 2016 opstillede regionsrådet ambitiøse mål for øget genanvendelse fra hospitalernes affald – fra 18% i 2013 til 40% i 2025. Det mål er man endnu langt fra, men det er også først i disse år, at der for alvor er kommet handling bag ambitionen.
Først ude var Gentofte, som gennem nogle år har arbejdet med at sætte kildesorteringen i system – pudsigt nok med inspiration fra det sydjyske, hvor Thyge M. Nielsen selv havde haft fat i problematikken på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, inden han som miljøkoordinator på Gentofte Hospital begyndte at udvikle det system, som nu danner model for hovedstadens øvrige hospitaler.
”Et relativt enkelt system med nogle ensartede løsninger – og en kæmpemæssig opfølgende kommunikationsindsats”, som Thyge M. Nielsen beskriver det.
Han er i mellemtiden selv hentet til Region Hovedstadens Center for Ejendomme med den opgave at designe et ’koncernfælles’ set-up for kildesortering og indsamling af affald og at styre udrulningen af det fælles system til alle regionens hospitaler. Opgaven deler han med kollega Thomas Madsen, som med første regionale Affaldsressourceplan tilbage i 2016 var med til at udpege fire indsatsområder mod en mere bæredygtig affaldshåndtering: Øget genanvendelse, effektiv logistik, kommunikation og uddannelse samt forebyggelse og genbrug:
”Vores fokus har ligget på de tre første”, fortæller Thomas Madsen: ”På den lange bane er løsningen selvfølgelig i høj grad i at forsøge at nedbringe de store affaldsmængder, som hospitalerne generer. Men det er jo også det mest komplicerede, fordi det involverer beslutninger på mange niveauer. Vi har forsøgt os med forskellige mindre forebyggelsesaktiviteter gennem årene, men nu er der også flere større initiativer på vej i regi af Koncernindkøb.”
Region Hovedstadens model går på to ben: At gøre det nemt for de hospitalsansatte at skille sig rigtigt af med affald i en travl hverdag – og at opbygge en effektiv logistik for den videre håndtering af affaldet frem til aftager.
I skyllerum, operationsstuer, medicinrum mv. opsættes stativer med sække og opsamlingsspande for de affaldsfraktioner, der er relevante på den aktuelle lokalitet. Behovene er forskellige i operationsstuen og i skyllerummet på en sengeafdeling, men papir, pap og plast går igen de fleste steder. I alt separeres i typisk ti forskellige affaldstyper
”Det er jo ikke rocket science, dette her. Det handler om at finde simple og effektive løsninger. I skyllerummet er det bare nogle plastikspande. De er lavet, så de ikke fylder mere end højst nødvendig og gør det let for personalet at skille sig rigtigt af med affaldet”, fortæller Thyge M. Nielsen.
At det er nemt, er dog ingen garanti for at det også sker. For mange er det nye vaner, der skal indarbejdes, og affaldsteamet i CEJ har derfor hentet hjælp fra konsulenterne trashypeople.dk, som har specialiseret sig i interaktionsdesign og nudging. De har bl.a. udviklet en ny serie piktogrammer.
Region Hovedstadens nye affaldspiktogrammer
”Klar skiltning betyder enormt meget. De piktogrammer, man tidligere har brugt, tenderede til at være overlæssede med information og grafik, som hurtigt blev forældet. Nu har vi forenklet dem i velvalgte pang-farver, der understøtter vores intuitive forståelse.”
Regionens nye piktogrammer bliver dog udfordret af den nye affaldsbekendtgørelse, der introducerer et nyt obligatorisk sæt af piktogrammer for affald. I Region Hovedstaden foretrækker man sine egne, men om man kan nå en forståelse herom, er endnu uafklaret.
Terminologien er også vigtig, betoner Thyge M. Nielsen: ”Vi bruger helt bevidst betegnelsen sortering. Dels fordi det jo ikke er alt, der sorteres, der er affald – linned for eksempel – men også for at holde fokus på, at vi skal se på de ting, vi bortskaffer, som en resurse og ikke som affald”, siger Thyge M. Nielsen.
Samtidig skal det være nemt for de ansatte at finde svar, hvis de bliver i tvivl om noget. Info-tavler ved affaldsstativerne og en manual, der gennemgår typiske affaldskomponenter på klinikken, suppleres med små videofilm om de enkelte affaldstyper og et e-læringsmodul på intranettet – foruden introducerende undervisning ude i klinikken.
Og helt centralt skal der ude i afdelingerne alle steder være en ansvarlig for affaldet: ”Vi anbefaler at man overlader den opgave til den arbejdsmiljøansvarlige, som jo i forvejen har ansvaret for klinisk risikoaffald, kemikalieaffald mv. Affald falder naturligt ind under arbejdsmiljørepræsentantens opgaver, og så har personalet en, de kan spørge til råds”, siger Thyge M. Nielsen.
Fra skyllerum mv. flyttes det kildesorterede affald i første omgang til decentrale affaldsrum, hvor det tømmes over i større transportable enheder, som løbende samles i matriklens affaldsplads. Restaffald, pap og plast komprimeres i små anlæg, mens andre fraktioner – papir, metal, glas, porcelæn – opsamles i MP (multi purpose) kasser og 650 liter minicontainere:
”Det er standardudstyr, som vi kan indkøbe prisbilligt, og som er effektive til transport. Vi kan transportere alt på to typer af biler – en liftbil og en krog-/hejsbil. Den transport har vi hjemtaget, og det giver stor tilfredshed ude på matriklerne, at det er de samme chauffører, der kender matriklerne og personalet derude, som kommer ud og henter affaldet”, fortæller Thyge M. Nielsen.
Fra hospitalerne køres affaldet til de forskellige aftagere, som regionen har indgået aftaler med, bl.a. Stena Recycling for de fleste genanvendelige fraktioner. Hvad angår farligt affald af alle typer, klinisk risikoaffald og genkendeligt vævsaffald mv. er der indgået aftaler med relevante specialfirmaer, som i nogle tilfælde også selv håndterer afhentning og transport.
Alt sammen bidrager det også til en mere omkostningseffektiv logistik, pointerer han. Man sparer penge ved at eje sine egne containere i stedet for at leje. Det giver også besparelser, at afhentningen sker på tilkald, når en container er fyldt – i stedet for at transportere en masse halvtomme containere på faste dage.
LEDELSENS OPBAKNING ER VIGTIG
På de enkelte hospitaler ligger ansvaret for affaldshåndteringen typisk hos en service- eller logistikchef. På Herlev og Gentofte Hospital er det områdeleder Steen Poulsen, som også har været med til at udvikle den løsning, som nu er indarbejdet i Gentofte – og snart også udrullet på Herlev. Hvad er det så for udfordringer, han møder i implementeringen?
”I klinikken er udfordringen selvfølgelig, at vi kommer og stiller nogle krav til vores kolleger, som vi forventer at de skal leve op til i en travl hverdag, hvor de har vigtigere ting at fokusere på end at sortere affald. Det forpligter os på at komme med nogle løsninger, som gør det nemt for dem”, siger Steen Poulsen.
”Vi oplever også, at vores ansatte har forskellige vaner, alt efter hvor de bor. Nogle har det endnu ikke på rygraden, fordi de kommer fra kommuner, som slet ikke sorterer endnu – andre spørger os, hvorfor vi ikke sorterer mere, for det gør man, hvor de bor.”
”Vi skal jo heller ikke gå at være politi. Det er heller ikke sådan, at det er pålagt den enkelte afdelingsledelse at sørge for, at der bliver sorteret rigtigt. Vi har indgået et samarbejde med vores arbejdsmiljøorganisation – og gennem dem de resursepersoner, som i forvejen har en opgave med at tænke arbejdsmiljø. De har en opgave ude i afdelingerne med at sørge for, at deres kolleger er opdaterede på, hvordan de gør. Samtidig har de indgået i et sparringsforløb med os, sådan at vi hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til de udfordringer, de står med, hvad vi skal bruge tid på og undervise mere i”, fortæller Steen Poulsen.
”Det har sådan set fungeret godt i pilotfasen – måske lidt sværere i udrulningen. Vi har nok også savnet en mere tydelig udmelding fra regionen og hospitalsledelserne om, at man har en forventning om, at der bliver sorteret. Og at det er den enkelte afdelingsledelse og afdelingens arbejdsmiljøorganisation, som også skal være med til at drive dette her. Den tydelighed har jeg måske savnet lidt. Det vil gøre vores arbejde noget nemmere”, siger Steen Poulsen.
”Men vi prøver at bruge de mange fine kræfter, som er derude, for der er rigtig mange, som gerne vil. Og så må vi for en tid leve med, at der er andre steder, hvor det ikke bliver prioriteret på samme måde.”
Det er imidlertid ikke blot i kildesorteringen, at tingene skal have tid til at modne. Det gælder mindst lige så meget i den anden ende at kæden, påpeger Steen Poulsen:
”På aftagersiden er systemerne jo heller ikke helt på plads til at håndtere det affald, vi indsamler. Det gælder fx på plast-området. Plast er jo ikke bare plast. Der er store forskelle på, hvad man kan og ikke kan genbruge, og udviklingen går stærkt, så vi får hele tiden nye meldinger, som vi skal tilbage og forklare vores gode kolleger i klinikken, at nu skal de ikke gøre som i går, men sådan her i stedet.”
”I sidste ende peger det jo alt sammen tilbage til dem, der leverer os produkterne, der er lavet eller emballeret i plast. Vi må stille krav om, at de kun leverer os produkter og emballeringer, der kan recirkuleres!”
MILJØ- & KLIMAGRUPPEN PÅ GENTOFTE HOSPITAL
Thinne Nastasia Svendsen viser rundt på operationsgangen på Gentofte Hospital, hvor hun er operationssygeplejerske.
Hun er også en af de ildsjæle, der helt af sig selv og sammen med kolleger har taget fat på at kildesortere plast og pap og papir rundt om på sygehusene længe inden det begyndte at blive sat i system, så det er med et naturligt ejerskab, at hun uden at tænke over det lige kigger i affaldsstativerne, når vi går forbi og flytter nogle engangskitler, der var kommet galt i byen.
”Man skal jo ikke være længe på en operationsgang for at se, hvor meget affald, vi genererer her. Det slog mig allerede da jeg kom her i 2011. En dag prøvede jeg at sortere op, hvad vi stod med af plast, papir og pap efter en knæoperation – og regnede ud, hvor meget affald det bliver til på årsbasis, hvor vi laver måske 1000 knæ. Og så lavede jeg det samme regnestykke på hofteoperationerne. Det var helt vildt!”
Tinne Svendsens initiativ faldt sammen med, at Thyge M. Nielsen blev ansat og begyndte at organisere kildesorteringen her, så hendes afdeling kom naturligt til at indgå i de pilotprojekter og systemtest, man gennemførte, inden det nye affaldshåndteringssystem blev iværksat i september 2015. Det er nu mere end fem år siden, så for medarbejderne er det er for længst blevet hverdag – og i det store og hele velfungerende, siger hun:
”For de fleste sidder det efterhånden på rygraden. Men nogen er mere opmærksomme på det end andre. Sådan er det jo også i en boligbebyggelse. Jo mere man affaldssorterer i det private, jo bedre bliver vi sikkert også her. Tallene viser, at vi frasorterer mere plast, papir og pap. Men nogle afdelinger er bedre end andre. Vi har jo løbende også en stor udskiftning, så der er hele tiden nye, der skal oplæres i det.”
Affaldssortering er imidlertid bare begyndelsen, mener Thinne Svendsen: ”Der er så meget mere i det, hvis vi skal tale om bæredygtige hospitaler.”
Hun giver et eksempel: ”Vi bruger oceaner af engangsartikler – vores tøj, afdækninger og meget andet – som ikke kan recirkuleres. Noget af det kommer i procedurekit, beregnet til den specifikke type operation. Det sparer tid og emballage, men i pakken indgik der også ting, der var overflødige for os og som vi bare kasserede ubrugte. Det har vi nu fået ændret i dialog med leverandøren, så vi alene på disse sterilkit sparer minimum 23.000 sterile papirhåndklæder og 11.500 stykker crepepapir om året!”
Initiativet var bare ét af en stribe, som Thinne Svendsen præsenterede for afdelingens arbejdsmiljøudvalg – tillige med et forslag om at oprette en Miljø- & Klimagruppe som et forum, der løbende kunne drøfte og komme med forslag til den bæredygtige omstilling.
”Det var lige oven på udmeldingen om FN’s 17 verdensmål, som regionen havde forpligtet sig på, så forslaget ramte en åben dør”, fortæller Thinne Svendsen. Udvalget blev nedsat, ideen belønnet med Region Hovedstadens Miljøpris 2019, men Covid 19 kom uheldigvis i vejen, så gruppen har ligget lidt underdrejet det seneste år.
Nu er gruppen imidlertid på banen igen – og har straks taget fat på nye initiativer. Økologisk kaffe og the i kanderne, indsamling af metaller og opvaskemaskine i kaffestuerne i stedet for engangskopper er nogle af de initiativer, der er sat på programmet.
Thinne Svendsen drømmer om, at ideen spreder sig: ”Mit store ønske, at sådanne grupper blev dannet på alle afsnit på hospitalerne og begynder at kigge på, hvad man lokalt kunne gøre for at omlægge hospitalsdriften i mere bæredygtig retning. Og at vi så også havde en platform, hvor man kunne lægge alle gode ideer og erfaringer ind, dele og sparre med hinanden. Sådan en platform savner vi, så vi kan dele de bedste løsninger og ikke skal opfinde dem hver især. Det kunne også være et fint sted at komme i dialog med indkøberne, som jo spiller en afgørende rolle, når vi skal finde mere bæredygtige løsninger. Det er min vision!”
Operationssygeplejerske Thinne Nastasia Svendsen var med til at starte kildesorteringen på Gentofte Hospital
OPGØR MED ENGANGSPRODUKTERNE
Hos specialkonsulent Rasmus Nielsen kommer de til at sparke en åben dør ind, hvis nogen fra den kliniske verden ringer på for at snakke omlægning til mere bæredygtige kliniske indkøb. Det er faktisk den opgave, han er ansat til i Region Hovedstadens Koncernindkøb, og Rasmus Nielsen indleder med en bredside mod den affaldsomlægning, man nu er ved at rulle ud på hospitalerne og i samfundet som helhed:
”Affaldssortering og genbrug er ikke en bæredygtig løsning. Det er lidt bedre end afbrænding, men miljøeffekten er i virkeligheden ikke særlig stor, når man gør regnskabet op, for hele logistikken omkring sortering og genanvendelse er i sig selv ganske resursekrævende. I stedet bør vi arbejde imod at begrænse eller helt undgå forbrug, når vi kan. Det er også det, vi har fokus på her i Koncernindkøb”, siger Rasmus Nielsen.
Engangsprodukter af enhver art er noget af det, indkøberne i særlig grad har fokus på. De danske hospitaler bruger langt flere engangsprodukter end i vores nabolande Sverige og Tyskland, så løsningerne er der, fortæller Rasmus Nielsen:
”Der er selvfølgelig både økonomiske og hygiejniske aspekter, men begge dele er til at håndtere.”
Engangstekstiler og værnemidler er noget af det, man har kig på: ”De indkøbes i stadig større grad som engangsprodukter, og det er enorme mængder, vi taler om. I andre lande bruger man i langt højere grad flergangsprodukter, der vaskes – selv mundbind kan man få i vaskbare tekstiler. Så løsningerne er der. Selvfølgelig er der produkter, som vil være svære at omlægge til flergangs. Men langt hen ad vejen tror jeg, at det kommer til at gå den vej”, siger Rasmus Nielsen.
Også på et område som hjælpemidler kigger man på, om det er muligt at erstatte engangs- med flergangsprodukter: ”Konkret ser på kategorien ’kropsbårne hjælpemidler’ – som eksempel de benskinner, du får på, når du har brækket benet. Her er vi i dialog med brancheorganisationer og forskellige leverandører om at udvikle alternative produkter, der kan vaskes af og genbruges. Alting har selvfølgelig en begrænset holdbarhed. Men kan vi genbruge en sådan benskinne 30 gange, så reducerer vi jo miljøbelastningen tilsvarende”, fremhæver Rasmus Nielsen.
Med i billedet hører også, at flergangsprodukter typisk har højere kvalitet – og klinisk give bedre behandlingsresultater, siger han: ”De vil også være lidt dyrere, måske tyve procent, men samlet set vil der være en økonomisk gevinst – også når vi indregner omkostningerne ved rengøring.”
På den miljømæssige bundlinje belaster det også, at produkter som disse indeholder både plast og metal, som i dag overvejende går til spilde og brændt. I det hele taget er der en særlig udfordring med sammensatte engangsprodukter, som indeholder plast og eksempelvis ledninger og elektriske komponenter. Her skal løsningen findes i at designe produkter, hvor man nemt kan skille tingene ad, når de kasseres.
Det understreger, at det i sidste ende er producenternes og leverandørernes ansvar at udvikle de bæredygtige løsninger, understreger Rasmus Nielsen:
”Vi kan tilskynde udviklingen ved at gå i dialog med dem og ved at stille krav til markedet gennem vores udbud. Generelt oplever vi at man er positive, andre er afvisende. Leverandører der har baseret deres forretningsmodel på engangsprodukter vil jo typisk ikke være så interesserede. Omvendt er der så også leverandører, som i forvejen producerer flergangsudstyr, som naturligvis ser muligheder.”
Rasmus Nielsen har endnu ikke eksempler på, at man har fået producenter til at omlægge deres produktion: "Vi er stadig i den helt indledende fase. Så skal vi nok i gang på lidt større plan og måske stille fællesnordiske krav eller gå sammen med andre indkøbere.”
Netop den vej er man gået på emballeringsområdet, som er et af de områder, hvor man er længst fremme. Her er der i fællesnordisk regi og gennem markedsdialog udviklet et sæt fællesnordiske emballagekrav for medicinske produkter, som nu er i høring hos brancheorganisationerne. Her stilles både krav til reduktion og genanvendelighed i emballeringsprodukterne, fx gennem specifikke krav til polymertyper og at tingene nemt skal kunne adskilles. Det er krav, som gradvist vil blive indfaset over de kommende år – på en måde, der giver markedet mulighed for at omstille sig.
LANG VEJ TIL BÆREDYGTIGE HOSPITALER
Så man er i gang. Men det er en supertanker, der skal vendes, og indtil videre går udviklingen den forkerte vej, påpeger Rasmus Nielsen:
”Overordnet set er Region Hovedstaden stadig i gang med at omstille fra flergangsprodukter til engangsprodukter. De nye sterilcentraler, der bliver bygget på hospitalerne, er dimensionerede til et mindre antal produkter end tidligere, så alene der ligger en udfordring!”
Det viser samtidig, at regionerne står over for en kæmpemæssig opgave med at omlægge hospitalerne til bæredygtig drift, siger Rasmus Nielsen:
”Vi har et sundhedsvæsen i Danmark, som overhovedet ikke er bæredygtigt. Vi bruger alt for mange resurser og leverer en alt for høj klimabelastning, så vi skal omstille os rigtig meget, hvis vi skal mindske sektorens klimaaftryk. Og det er vi jo nødt til. Klimaforandringerne er den allerstørste trussel mod folkesundheden, og det er jo uforeneligt med sundhedsvæsenets mission”, påpeger Rasmus Nielsen:
”Så hospitalerne står over for en kæmpe omvæltning. Og det udfordrer jo også de hospitalsbyggerier, vi lige nu har i gang – og som jo ikke på alle måder er designede til en bæredygtig drift. Vi er nødt til at begynde at tænke bæredygtighed ind i enhver beslutning og planlægning, der påvirker hospitalets drift. Når vi indkøber produkter, skal vi samtidig også planlægge returlogistikken til producenterne. Hele denne cirkulære tankegang er jo slet ikke indtænkt i de hospitaler, vi er i gang med at opføre.”
LINKS:
FAKTA: KLIMAPLAN FOR EN GRØN AFFALDSSEKTOR OG CIRKULÆR ØKONOMI
I ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’ har et bredt flertal på Christiansborg lagt skinner ud for øget genanvendelse og mindre affaldsforbrænding frem mod 2030.
Midlerne er styrket kildesortering på minimum ti fraktioner: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartonner, restaffald og farligt affald.
Kravet gælder såvel husstande som private og offentlige virksomheder fra udgangen af 2022.
