Gå til indhold

Et helt anderledes hospital

Nyt Hospital Nordsjælland står færdig i 2024 som et af de sidste af de komplet nye hospitaler, der blev sat i gang med kvalitetsfonds-bevillingerne. Med sin organiske formgivning skiller det sig markant ud fra de ’stablede stænger’, der kendetegner de øvrige barmarksbyggerier. Men måske endnu mere skiller det sig ud ved den radikale nytænkning af hospitalets fremtidige funktion, der ligger til grund for dette unikke design.

Læringer:

  • At man inviterede arkitekter med i konkurrencen, som ikke tidligere havde bygget hospitaler, gav Nordsjællands Hospital nogle markant anderledes bud på, hvordan et nutidigt hospital kan se ud.
  • Et åbent, funktions - og behovsbeskrivende konkurrenceprogram var med til at befordre nytænkende løsninger.
  • Udviklingen inden for ny kirurgi, telemedicin, big data og kunstig intelligens forandrer hospitalets funktioner og indlæggelsesbehov endnu hurtigere end forudset for blot få år siden.

 

En anderledes fugl

Et hospital er nok det sidste, det ligner.

Arkitekternes visualiseringer viser et kæmpemæssigt kløverblad midt i naturen. En organisk bygningskrop, der bugter og slanger sig om et indre haveanlæg. Et eksklusivt boligbyggeri, måske? Et kunstmuseum?

Ingen af delene. De organiske former vil fra 2024 rumme et spritnyt, komplet hospital. 118.000 m2, 570 senge. Samlet i én bygning. 

Først ved nærmere øjesyn aner man, under haveanlægget og de kløverbladsformede sengeetager, konturerne af en delvis nedgravet bygningsstruktur. Her kommer akutmodtagelsen, laboratorier og diagnostik, operationsstuer og ambulatorier. Og nedenunder igen: logistikken. 

Den unikke formgivning kombinerer en gennemført helende arkitektur med en veldisponeret klinik og gennemtænkt logistik. ”En vellykket symbiose mellem en effektiv hospitalsmaskine og arkitektur i human skala”, som medlem af dommerkomiteen, arkitekten Jan Christiansen, udtrykte det ved bedømmelsen af det vindende konkurrenceforslag fra de schweiziske stjernearkitekter Herzog & de Meuron.

Nyt Hospital Nordsjælland er imidlertid ikke vokset frem ud af det blå i krøllede arkitekthjerner. Det unikke design er resultatet af en modig vision, en radikal nytænkning af konceptet ’hospital’ – og en anderledes, konsekvent konkurrencestrategi. 

Samlet fremstår projektet mere vidtgående i sin vision og mere ambitiøst i sit anslag end noget andet nyere hospitalsprojekt – i Danmark og formentlig også internationalt. Så nu, hvor tårnkranerne er i fuld gang med at rejse Nordsjællands nye hospital syd for Hillerød, er det måske grund til at se lidt nærmere på de tanker, der ligger til grund for dette helt anderledes hospitalsprojekt, som er med til at sætte punktum for kvalitetsfondsbyggerierne.

Hospitalet som sundheds-hub

Hospitalernes behandlinger og hele funktion og er i disse år i hastig udvikling. Det er en væsentlig del af grundlaget for alle hospitalsbyggerierne. Stadig færre indlægges – og indlæggelserne er kortere. Nye metoder har på få år revolutioneret kirurgien, så meget mere klares ambulant. Patienterne ansvarlig- og delagtiggøres i egen behandling. Der eksperimenteres i alle regioner med telemedicinske løsninger og nye samspil mellem hospitalerne og primærsektorens sundheds- og plejefunktioner. Samtidig åbner kunstig intelligens og udnyttelse af ’big data’ helt nye perspektiver, bl.a. i forhold til diagnostik og mulighederne for at forudsige og forebygge sygdom.

Alt det arbejdes og stræbes der målrettet efter overalt på sygehusene. Men i Hillerød tager man det lige et skridt længere. Blandt andet fordi man – som et af de sidste af hospitalsprojekterne – har kunnet tage bestik af den hastighed, hvormed tingene udvikler sig. Og fordi man samtidig har kunnet tage ved lære af de byggerier, der er blevet planlagt og igangsat forud. 

”Når vi ser på udviklingen og kigger videre frem, ser vi hospitalet i en ny rolle og med nye opgaver fremover. Selvfølgelig skal vi fortsat levere behandling i den fagligt højeste kvalitet, sådan som vi allerede gør i dag. Men vi ser også, at hospitalet i fremtiden vil have en opgave med i endnu højere grad at række ud til det omgivende samfund og påtage sig en langt mere integreret rolle i forhold til befolkningens sundhed”, fortæller direktør for Nordsjællands Hospital, Bente Ourø Rørth. 

I Hillerød taler de derfor lige frem om at omfortolke hospitalet. På samme måde, som patienterne for længst selv har omdefineret patientrollen, fra den lydige og tillidsfulde patient, der passiv lægger sin skæbne i Doktorens hænder, til dagens velinformerede patient, der møder op til lægesamtalen bevæbnet til tænderne med kvalificerede spørgsmål og medicinske artikler fundet på internettet. I fremtiden vil patient-hospital relationen i stigende grad få karakter af et partnerskab, mener man på Nordsjællands Hospital. 

Sideløbende peger den behandlingsmæssige udvikling mod, at vi snarere skal se hospitalet som en sundheds-hub, foreslår hospitalsdirektøren: 

”De, som i fremtiden vil blive indlagt på hospitalet, vil være dem, som er akutte – og typisk kritisk – syge. De har brug for, at omgivelserne opleves behagelige på en måde, der hjælper dem med at udholde deres sygdom og stimulere deres lyst til at efterleve de råd og anbefalinger, de får af vores behandlere.” 

”En større del af de øvrige patienter vil som udgangspunkt blive indlagt og behandlet i deres eget hjem, hvis deres sygdom og vilkår hjemme tillader det. Den udvikling er vi allerede godt i gang med i samarbejde med sundhedshusene, og patienterne er rigtig glade for at kunne blive hjemme i deres egen seng. De taber mindre funktion, de bliver hurtigere raske og de bliver ikke smittet med andre sygdomme, de kan risikere at få under en indlæggelse”, påpeger Bente Ourø Rørth.

”Det er sådan, vi tænker os hospitalet som ’hub’ Vi ser hospitalet som omdrejningspunkt for et tæt og udviklende samarbejde med kommunerne, plejehjem og fremtidens sundhedshuse, hvor hospitalet altid vil have behandlingsansvaret.”

På hospitalet hjemme

En benhård satsning på den strategi skal samtidig også være med til at levere den 8 % effektivisering, som Nordsjællands Hospital – på lige fod med de øvrige hospitalsprojekter – skal levere som kvittering for kvalitetsfondsmidlerne. 

Således har man under projekteringen i flere omgange reduceret antallet af sengepladser til nu 570: ”Og udviklingen siden har bekræftet, at det var et rigtigt valg. Vi får et fantastisk hospital, hvor vi løbende kan justere sengetallet, så det passer til vores behov”, siger Bente Ourø Rørth.

Nu er Nordsjællands Hospital så i gang med at afdække, hvor langt man kan komme med at ’udlægge’ patienter i eget hjem. Hospitalet bibeholder behandlingsansvaret fuldstændig som ved indlæggelse, og patienterne tilses derfor af et udekørende team af sygeplejersker i samarbejde med de kommunale hjemmesygeplejersker og plejehjem. Teamet har i 2020, hvor projektet er startet op, gennemført 1.000 hjemmebesøg hos patienter indlagt i eget hjem.
”Vi kan bare mærke, at vi virkelig har fat i noget her. Vi ser, at vi kan opretholde en høj faglig kvalitet. Og patienterne tager meget vel imod det!” 

”Opgaven er at finde og udvælge de patienter, som kan håndtere en indlæggelse i hjemmet. For nu er det ikke kun den lægefaglige vurdering, som afgør om du skal være indlagt eller ’udlagt’ hjemme. Nu er det også en vurdering af, om dine egne resurser og dine hjemlige forhold kan bære, at du er hjemme. Hvis de ikke kan det, skal man selvfølgelig kunne indlægges. Så der kommer et nyt led på efter diagnosticeringen – nemlig vurderingen af om dette kan håndteres ved en indlæggelse i hjemmet eller kræver en indlæggelse”, fortæller Bente Ourø Rørth.

Patienternes it-parathed er også et element i den vurdering. Det er en forudsætning for hospital-at-home konceptet, at hospitalet kan overvåge de udelagte patienter på helt samme måde som indlagte – dvs. monitorere puls, blodtryk mv – og kommunikere med dem via skærm og telefon.

Nye teknologier og værktøjer er i det hele taget driveren for at inddrage og ruste patienterne til selv at tage et større ansvar i behandlingerne. Nordsjællands Hospital er derfor gået all in på at udvikle og teste innovative digitale app’s og værktøjer, der kan understøtte de nye koncepter.

”Vi har jo set, hvordan lufthavne og flyselskaber på få år har omlagt passagerbetjeningen, når vi skal ud at rejse. I dag klarer vi som passagerer langt det meste selv af det, der tidligere var ansatte til at løse for os, og det har jo været med til at effektivisere luftfarten, så det er blevet meget billigere at flyve. Det har vi taget til os, danskerne er dygtige og kompetente digitale brugere, så det skal vi selvfølgelig også udnytte i sundhedsvæsnet”, siger Bente Ourø Rørth. 

Et eksempel er app’en Min Forløbsassistent, der skal hjælpe patienter med at overskue og medvirke i deres elektive behandlingsforløb – og således understøtte et mere gnidningsfri forløb gennem operationer, ambulante behandlinger og genoptræning. Løsningen, der er udviklet af Aarhus-firmaet Emento, testes nu i et samarbejde mellem ortopædkirurgisk afdeling på Nordsjællands Hospital og Hillerød Kommune. De hidtidige erfaringer viser, at patienter, der har deltaget i forsøget, føler sig mere velinformerede og trygge i forhold til de borgere, der ikke havde brugt appen.

”Det viser, hvordan nye innovative værktøjer kan være med til at ruste, vejlede og inddrage patienterne bedre, så de selv i højere grad tager ansvar og del i egen behandling”, siger Bente Ourø Rørth.

Det kan man måske ikke forvente af ældre patienter på plejehjem, men også de udgør en gruppe, som man på Nordsjællands Hospital ser mulighed for i større udstrækning at hjælpe, uden at de behøver møde op på hospitalet. Det gælder eksempelvis patienter med symptomer på simple sygdomme, eksempelvis blærebetændelse, som i dag kræver fremmøde til undersøgelse på hospital. På Nordsjællands Hospital undersøger man nu, i hvilken udstrækning det kan erstattes af en fjernundersøgelse via video, hvor en plejehjemsassistent medvirker.

Min forløbsassistent er en app, der guider elektive patienter skridt for skridt gennem deres behandling – bl.a. med korte videoer med enkle budskaber leveret af de sygeplejersker og læger, som patienterne senere møder på hospitalet. Patienterne kan se videoerne, så mange gange de ønsker, alene og sammen med deres pårørende. Via notifikationer påmindes de om, hvad de skal huske forud for en undersøgelse eller behandling. Appen giver også patienterne mulighed for at skrive beskeder til deres sygeplejersker, der kan svare, når det passer ind i deres tidsplan.

Hospital for alle - også de raske

Mens man således i Nordsjælland på den ene side prøver at holde flest mulige patienter fra at blive indlagt på hospitalet, bygger man et nyt hospital, som på alle tænkelige måder vil invitere den omkringboende befolkning til at komme forbi og bruge hospitalet – også selv om de slet ikke er syge!

Ikke bare i kraft af sin helt særlige arkitektur, men også gennem bygnings- og landskabsintegrerede kunstværker, smukke haveanlæg og inspirerende udeaktiviteter skal det nye Nordsjællands Hospital indbyde de omkringboende og landsdelens borgere til at lægge søndagsturen forbi:

”Vi ser for os et hospital, der i langt højere grad inviterer befolkningen ind til at bruge hospitalet og dets omgivelser, også når man ikke er syg. Vi vil gerne udviske grænserne mellem at være syg og sund, for du kan godt være syg og sund, lige som du kan være rask og usund”, forklarer Bente Ourø Rørth.

Hun ønsker på den måde også at skabe et hospital, som bidrager til at afstigmatisere det at være syg: 
”Vi vil gerne modvirke den angst og usikkerhed, som mange forbinder med at besøge et hospital. Vi kunne godt tænke os, at når man træder ind i hospitalet, så oplever man, at her er rart at være – ikke kun som patient eller besøgende, men også som personale og borger”, siger hospitalsdirektøren.

”I kraft af sin meget humane arkitektur vil hospitalet opleves som et rart sted at være. Her bliver udendørs legepladser, både for voksne og børn, så hele familien kan motionere i dejlige omgivelser. Kunsten vil også blive et trækplaster. Den bliver integreret i byggeriet, ikke bare som billeder på væggen, men som installationer og værker rundt om i bygning og haveanlæg.” 

Et outdoor fitnessområde vil også blive et trækplaster, forestiller hospitalsdirektøren sig: ”Vi har lige for nylig indviet et outdoor fitnessområde lige uden for mit vindue her på vores nuværende hospital. Det er udviklet i samarbejde med Kompan, så vi kan få afprøvet og testet ideen. Og vi kan se, at det bliver brugt – af hospitalets ansatte, selvfølgelig, men også af besøgende og mange andre.”

På samme vis forestiller man sig, at kantinen i det nye hospital skal kunne bruges af naboer og besøgende.

”Og vores auditorium er designet, så det kan bruges til koncerter og foredrag, fx om sundhedsrelevante emner. Vi begynder faktisk på allerede nu at tilbyde skoleklasser undervisning i sundhedsrelevante emner, så vi på den måde kan få de kompetencer, vi råder over, i spil for at fremme folkesundheden helt generelt”, fortæller hospitalsdirektøren. 

Sådan kan hun blive ved: ”Vi indretter også et reflektionsrum for mennesker af alle trosretninger, på og udenfor hospitalet, som har brug for at et sted at sidde og samle sine tanker i den livssituation, man nu er i.”

Helende sengestuer - med egen balkon

Ambitionerne om, at hospitalet skal række ud mod det omgivende samfund, gør dog ikke nordsjællænderne mindre ambitiøse på de patienters vegne, der også fremover vil have behov for indlæggelse i forbindelse med deres behandlinger. 

Som de eneste i kongeriget får patienterne på Nyt Hospital Nordsjælland enestuer med egen balkon. Alle stuer er orienterede ud mod den grønne natur, der omgiver hospitalet, og som arkitekterne trækker helt ind til facaderne af det organiske firkløver, der i to etager rummer de 570 sengestuer. 

Helt fra de første tanker har ambitionsniveauet for det nye Nordsjællands Hospital været tårnhøjt – og det er fastholdt hele vejen igennem – fra den internationale konkurrence i 2013 over valget af totalrådgiver og igennem projekteringen frem til kontrahering og udførelse. Det har designchef Mette Stokholm og tidligere vicedirektør Henrik Schødts været garanter for. Sidstnævnte er nu fratrådt, efter at projektet ved overgangen til byggefasen er lagt under ledelse af Region Hovedstadens Center for Ejendomme. Designchef Mette Stokholm holder dog fortsat skarpt øje med, at byggeriet 1:1 følger intentionerne i det projekt, hun selv siden 2010 har været med til at lægge skinnerne til.

”Vi har fra begyndelsen været meget ambitiøse på projektets vegne – ud fra en tro på, at bygningen og arkitekturen i sig selv kan være med til at drive den forandring, vi ønsker. Vi var meget tidligt dedikerede til, at vi ønskede at bygge et referenceværk for fremtidens hospitalsarkitektur. Og Regionsrådet fortjener ros for, at de har bakket op om visionen og haft modet til at gå nye veje ”, siger Mette Stokholm.

Som et af de sidste af kvalitetsfondsprojekterne har nordsjællænderne haft den fordel, at de har kunnet tage ved lære af dem, der kom før – så man startede med at se på, hvordan de andre havde grebet det an:

”Uden at det skal lyde kritisk, kan vi jo konstatere, at de ligner hinanden en del. Det gør de også, fordi det er de samme teams, der har været med til at udarbejde dem. Det er forståeligt nok, det er jo dyrt for rådgiverne at tegne disse store konkurrencer, så hvis de synes, at de har fundet en god løsning, er de tilbøjelige til at genbruge den. Det synes vi jo også, at man kan se.”

Da man planlagde konkurrencen om Nyt Hospital Nordsjælland, foreslog Mette Stokholm derfor at invitere nogle tegnestuer med, som ikke i udgangspunktet var erfarne hospitalsbyggere, men selvfølgelig skulle kunne løfte store, komplekse byggerier. Regionsrådet var med på ideen, så der var tre direkte inviterede blandt de syv teams, der deltog i konkurrencen: Schweiziske Herzog & de Meuron samt danske BIG og Lundgaard & Tranberg.

Det skulle vise sig at blive afgørende. Schweizerne vandt med et forslag, som i høj grad leverede den nytænkning, som nordsjællænderne havde drømt om. Og vigtigere endnu: Med nogle velgennemtænkte og originale bud på de ønsker og behov, som nordsjællænderne havde formuleret i konkurrenceprogrammet. 

Dette var lige præcist blevet muligt, fordi man i Hillerød havde givet de konkurrerende rådgivere et relativt åbent, funktionsbeskrivende konkurrenceprogram, som i høj grad inviterede til at tænke ud af boksen. ’Your blank canvas’, som man kaldte det. 

”I stedet for, som mange af de andre, at lave et meget stramt og detaljeret konkurrenceprogram, nærmest et byggeprogram, gav vi konkurrencedeltagerne en langt mere åben bane at spille på. Vi gjorde meget ud af at beskrive vores behov og vores værdier. Og i stedet for at skrive et traditionelt byggeprogram beskrev vi hospitalets kommende funktioner – både de kliniske og ikke-kliniske – i tyve koncepter”, fortæller Mette Stokholm, som brugte et halvt år på at udarbejde konkurrenceprogrammet.

”Som et link imellem koncepterne og vores værdier formulerede vi desuden ti arealbenyttelsesprincipper – for eksempel ’Maksimer delefunktioner’ eller ’Brugsret frem for ejerskab’. Og endelig koblede vi det hele i et ’Spaghetti-diagram’, som har været vores styringsværktøj gennem hele processen. Det har vist sig at være et meget stærkt værktøj – også fordi der ikke er blevet stillet spørgsmål til det undervejs. Så i dag er de ti arealbenyttelsesprincipperne blevet til organiseringsprincipper, som ligger til grund for det organisationsudviklings-projekt, som skal ruste organisationen til den dag, de rykker ind i det nye hospital."

Illustration: Spaghetti-diagrammet fra konkurrenceprogrammet ’Your Blank Canvas’ 

Superhospital i eet stort hus

Det forslag, som bedst havde grebet de tanker, nordsjællænderne lagde frem i konkurrenceprogrammet, var som nævnt udarbejdet af den schweiziske tegnestue Herzog & de Meuron. De havde aldrig tidligere tegnet et hospital, men opnået international berømmelse på projekter som Bejings olympiske stadion (’Fuglereden’) til sommer-OL 2008 og Hamburgs nye vartegn, Elbphilharmonie.

Ved et tidligere sundhedsprojekt, en neurohabiliteringsklinik i Basel, var Jason Frantzen, partner i firmaet og ansvarlig for konkurrenceforslaget til Hillerød, dog blevet vældig optaget af arkitekturens muligheder for at skabe omgivelser, som kan bidrage til patienternes heling – og den forståelse lagde schweizerne overlegent ind i forslaget til det nye hospital i Nordsjælland, hvor naturen og lyset trækkes helt ind i bygningen overalt, hvor det er muligt, og hvor naturlige og varme materialer møder patienterne med behagelige omgivelser. 

Forslaget rummer samtidig et meget sikkert greb i forhold til at imødekomme de krav, der stilles til et effektivt hospital, når det gælder gennemtænkt organisering og effektiv logistik. 

Nederst samles undersøgelses- og behandlingsfunktionerne i en korsformet bygningsstruktur i to etager. Hovedadgangen fører direkte til den centrale hal på etage 2 midt i krydset, hvorfra der – via fire ’hængsler’ – bliver nem og overskuelig adgang til ambulatorier, blodprøvetagning mv. Nederste etage rummer den fælles akutmodtagelse, operationsgang, laboratorier og andre funktioner uden offentlig adgang, sådan at patient- og personalelogistikken separeres. Hele denne behandlingsstruktur bliver delvist skjult under et centralt haveanlæg, men udformet på en måde, så der alligevel trækkes dagslys ned til opholdsområder mv. 

Oven på behandlingsstrukturen lægges sengeafdelingerne i en kløverbladsformet struktur, som dybest set er et kvadrat, hvis fire sider trykkes ind på midten. Med det kneb opnår man de kortest mulige gangafstande mellem de forskellige funktioner – også vertikalt, idet sengeafdelingerne hænger sammen med de relevante specialer i behandlingsstrukturen underneden. Placeringen af sengestuerne i én lang slange indbygger samtidig en født fleksibilitet i forhold til disponeringen på specialerne.

Designet samler således det hele hospital i én bygning. Men takket være det indre haveanlæg fremstår byggeriet lavt – og selv om det udgør 118.000 m2 og rummer 4.500 rum, heraf 570 sengestuer, virker det forunderligt nok ikke uoverskueligt stort. 

”Det har fundet sin form ud fra et ønske om at gøre bygningen attraktiv for brugerne – patienter og personale – men samtidig levere nærhed, effektivitet”, siger designchef Mette Stokholm. Og det skyldes i høj grad, at arkitekterne hele vejen igennem har været uhyre lydhøre over for de input, de fik: 

”Vi har haft nogle rådgivere, som har været rigtig gode til at spørge ind – og bringe vores indsigter, klinikernes faglighed, i spil. Og givet os nogle begavede bud på, hvordan det så kan fortolkes til fysiske rammer.”

”Det helt unikke ved projektet er, at arkitekterne har tænkt hospitalet indefra og ud. De er ikke kommet med en flot skal, der med vold og magt skulle presses ned over de funktioner, det skal rumme. Og de er ikke kommet med en forhånds-forestilling om, hvordan et hospital skal se ud. De har arbejdet sammen med os om at udvikle det!”

Et eksempel er den måde, hvorpå arkitekterne har adopteret bygherrens tankegange omkring standardisering, påpeger Mette Stokholm: ”De er så professionelle, at de tænker i funktioner før æstetik. Og kommer med så stor selvtillid til, at det skønne – det skal de nok bringe på plads. Fordi de som rigtige arkitekter tænker, at hvis det ikke er funktionelt, er det ikke skønt. Men det skal også være smukt!"

Mere end 90% af alle rum på det nye Nordsjællands Hospital bliver således standardrum.

Her kan du zoome ind på en illustration af Nyt Hospital Nordsjælland.

Brugerne med

Som ved de øvrige kvalitetsfondsbyggerier, har hospitalets kliniske og ikke-kliniske medarbejdere været med til at opstille funktionskravene til det nye hospital. Men på Nordsjælland har det ikke været overladt til rådgiverne at styre brugerinddragelsen.

”Vi fandt det mere hensigtsmæssigt, at det var os selv, der stod for den proces, men selvfølgelig med arkitekterne tæt inde. På den måde har vi bedre kunnet sikre, at brugerne blev inddraget på de rette præmisser – først og fremmest ved at italesætte deres behov, som arkitekterne så kunne komme med forslag til løsninger på”, fortæller designchef Mette Stokholm.

Brugerne blev således bedt om at beskrive typiske patientforløb og hvordan de ser deres specialer udvikle sig fremover. De har også været med til at lave de ’nærheds-matrix’er’, som har ligget til grund for disponeringer af, hvordan forskellige funktioner og specialer er placeret i forhold til hinanden. Efterfølgende har de – igennem et såkaldt ’Revue Board’ – været med til at kvalitetssikre, hvordan de forskellige koncepter er tegnet ind i projektet. 

Flere end tusinde medarbejdere har på forskellig vis deltaget i brugerprocesserne. Men også i Hillerød har det krævet en indsats, fortæller Mette Stokholm:

”Det kliniske personale er jo i forvejen spændt hårdt for med deres respektive opgaver, men vi har oplevet stor interesse for at medvirke i brugerprocesserne – og også vilje til at prioritere tiden til det. Vi kan mærke at det innovative design er med til at inspirere dem. Men også at det er med til at gøre dem bevidste om, at de er nødt til at tænke ud af boksen for at kunne være i det nye og bruge det som det er tænkt!”

Også hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth oplever forventningens glæde i sin organisation. Den skal være brændstof for det organisationsudviklingsprojekt, hun lige nu ser som sin vigtigste opgave: 

”Jeg kan godt genkende, at der skal bruges nogle kræfter på at fortælle, hvor vigtigt dette er – og hvor fantastiske muligheder, der ligger i organisationsudviklingen. Kort og godt få motiveret og engageret klinikken”, siger Bente Ourø Rørth.

”At vi lykkes med det, bliver fuldstændig afgørende for, at vi kommer rigtig fra start i det nye hospital. Så der er en kæmpe ledelsesopgave i at få alle til at forstå den nødvendighed – og medvirke til det. Der tror jeg, at vi er nu. Jeg oplever, at alle forstår dagsordenen og gerne vil være med til at få det til at lykkes.” 

Organisationsudviklingsprojektet bliver for alvor sat i gang i 2021. Den timing er ikke tilfældig:

”Igennem hele vores proces med at udvikle det nye Nordsjællands Hospital har vi brugt mange kræfter på at hente erfaringer fra andre – ikke bare fra de øvrige danske kvalitetsfondsbyggerier, men fra hele verden.”

”Noget af det, jeg har været meget optaget af, er netop, hvornår i processen vi skal iværksætte den organisationsudvikling, vi skal have gang i. Man kan begynde den for tidligt – så mister man momentum. Og man kan begynde den for sent, så man ikke når at modne sin organisation og gøre den klar til det nye. Så vi har kigget meget på, hvor det er gået godt og mindre godt. Og vi har fundet, at cirka tre år før man flytter ind i det nye, skal man begynde at udvikle og træne de nye arbejdsgange, man gerne vil have på plads.”

”En vigtig læring er, at hvis du ikke når at udvikle din organisation i det gamle – selv om de fysiske rammer selvfølgelig ikke er de samme – så er det rigtig svært at ændre det, når du kommer ud på det nye hospital. Hvis de nye arbejdsgange ikke er indøvede, så får du ikke de gevinster, der er tænkt med det nye hospital”, siger hospitalsdirektøren.

Tilløb til det nye

Under interimistiske forhold på det gamle hospital har man derfor skabt rammer for at lave et fælles ambulatorium, som det, der venter på det nye hospital. Ligesom der er lavet en fælles akutmodtagelse med det antal senge, der skal være på det nye. 

”Det ser selvfølgelig ikke ud som det nye – det bliver pavilloner og midlertidige rammer – men det giver os mulighed for at teste kapaciteten og de nye koncepter.”

Organisationsudviklingen er lagt ind i syv delprojekter for henholdsvis ambulatorieområdet, sengestuer, operation osv.  Inden for hvert er der beskrevet nogle arbejdspakker, som de relevante skal gennemføre.

”Det første spor i hvert projekt er at kende de nye rammer – geografien og indretningen af det nye hus, som vi skal forberede os til. Dernæst kigger vi i hvert projekt på, hvordan vi bedst organiserer os i det nye – og hvad vi måske kan gøre anderledes. Stuegang, vagtplaner med videre. I en tredje fase afprøver vi det udstyr, vi vil møde i det nye – fra senge, sengeborde og lamper til dråbetællere, AGV’er – alt.” 

I en sidste fase begynder man at arbejde med de muligheder, de nye rammer giver for at effektivisere rutiner og arbejdsgange: 

”Vi skal jo spare otte procent på driften. Det svarer til, at vi skal aflevere 160-180 mio. kr., som vi skal finde gennem mere effektive arbejdsgange. Det er en del af øvelsen, og hvis vi ikke begynder at finde dem allerede nu, står vi jo med en kæmpe regning vi skal betale, når vi flytter ud. Så det har vi også lagt ind i vores organisationsudviklingsprojekt”, fortæller Bente Ourø Rørth. 

For at alle kan have fokus på det, har hun valgt, at hele hospitalet skal være involveret i denne organisationsudvikling: ”Det skal ikke bare være nogle hjørner af klinikken – det skal være noget, som alle mærker og er med i. Vi sætter ikke andre projekter i gang nu end det. Og vi har dedikeret vores administration til at understøtte hele denne indsats!” 

Hospitalsdirektøren oplever både forventning, men også en erkendelse af, at man står over for et stort arbejde i hele organisation – både at styre og holde momentum. Det betyder store forandringer for frontlinjemedarbejdere, som skal ændre en stor del af deres konkrete praksis.

”Det er jo mange ting, der bliver anderledes i det nye – først og fremmest hovedprincippet om brugsret frem for ejerskab, så vi i langt højere grad skal deles om tingene. Det er nok noget, som nogle af klinikerne lurer lidt på og tænker ’Gad vide hvordan det skal gå?’ Men alle glæder sig til de nye omgivelser og at hospitalet åbner sig mod natur og det grønne”, siger hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth og tilføjer tørt:

”Vi kommer jo fra noget, der virkelig er saneringsmodent – så først og fremmest glæder vi os alle til at flytte ind i noget helt og fuldstændig nyt!” 

Medarbejderne på Nordsjællands Hospital må dog vente tålmodigt 3-4 år endnu. Men byggeriet er i gang, og selv om byggeprojektet som de fleste andre hospitalsbyggerier undergår justeringer undervejs, vil det endelige byggeri helt leve op til visionerne, forsikrer Bente Ourø: 

”Et byggeri af dette omfang må nødvendigvis justeres og tilpasses i forhold til markedspriser og de vilkår, man udvikler et sådant byggeri under i løbet af de efterhånden mange år, det har været undervejs. Nu står vi også i en proces med tilpasninger, og der vil løbende ske justeringer. Men vi holder fast i vores vision og grundtanker – og bygger fremtidens hospital!"

Ni tårnkraner knejser over byggepladsen i Favrholt. Nyt Hospital Nordsjælland opføres i et tidligere moseområde, så entreprenøren NCC har måttet stabilisere grunden ved at tilføre og nedpløje enorme mængder kalk, der binder vandet, lige som der er nedrammet 2200 betonpæle i op til 18 meters længde.

Links

  • Hør chefarkitekt Jason Frantzen fortælle om arkitektprojektet for Nyt Hospital Nordsjælland her.
  • Konkurrenceprogrammet for arkitektkonkurrencen 2013 kan du se her.
  • Du kan finde byggeriets hjemmeside her.

Fakta

Nyt Hospital Nordsjælland er det eneste komplet nye hospitalsbyggeri på ’bar mark’ øst for Storebælt. Det bygges ved Favrholt syd for Hillerød centrum og får sin egen S-bane station.

Hospitalet opføres som én bygning i fire etager over kælder, i alt 118.000 m2.

  • Nederste to etager rummer akutmodtagelse, ambulatorier og OP, diagnostik og laboratorier, grupperet om en central lobby og delvist indbygget under et indre haveanlæg. 
  • Herover slanger sengeenhederne sig i to etager i et firkløver, som minimerer afstandene til de relevante behandlingsafsnit i etagerne under, således at de medicinske specialer organiseres vertikalt.
  • Adskilt fra selve hospitalet og med særskilt trafikbetjening opføres en serviceby, hvorfra hospitalet serviceres med forbrugsvarer via en tunnel, hvor de af AGV’ere transporteres frem til distributionssøjler med vareelevatorer, hvor de sendes op i etagerne.

Totalrådgiver: Herzog & de Meuron i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter og med underrådgiverne Rambøll, Moe, Vogt Landscape Architects og Henrik Jørgensen Landskab

Hovedentreprenør: NCC Danmark.

Byggeperiode: 2020-2024

Budget 4,5 mia. kr. (3.8 mio. kr. i 2009 priser)