Gå til indhold

Erfaringer fra DNU i Aarhus

En ny case er klar med værdifulde erfaringer fra byggerierne. Denne gang beretter vi om de sikkerhedsmæssige tiltag på DNU Aarhus, der har været med til at nedbringe antallet af arbejdsulykker til under halvdelen af landsgennemsnittet. I den kommende tid vil der løbende blive publiceret cases om udvalgte sygehusbyggerier og temaer på godtsygehusbyggeri.dk

Beslutsom bygherre med fokus på arbejdsmiljø

DNU Aarhus er lykkedes med at nedbringe antallet af arbejdsulykker til under halvdelen af landsgennemsnittet. Dette skyldes blandt andet en konsekvent bygherre, der har haft fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø i forhold til selve projekteringsfasen. Fokus på arbejdsmiljø og nedbringelsen af arbejdsulykker er samtidigt med til at sikre, at medarbejderne på byggepladsen trives.

Casen er blevet udarbejdet af journalisten, Poul Høegh Østergaard, der igennem mange år har beskæftiget sig med byggebranchen. Casen viser, at perspektiverne ved de sikkerhedsmæssige tiltag på DNU Aarhus virker lovende, og har været med til at forebygge arbejdsulykker og hermed skabt en sikre og hurtigere byggeproces.

For at læse om alle overvejelserne bag og evalueringen af sikkerhedstiltagene, der er blevet implementeret på DNU Aarhus, så kan hele casen læses her.