På patientens præmisser

Redaktionen på Godtsygehusbyggeri har taget en snak med Helle Gaub, der til daglig er projektdirektør på Universitetssygehuset i Køge. Temaet er fremtidens sundhedsvæsen, og udgangspunktet er borgeren. For hvordan kommer det nye sygehusbyggeri egentlig til at gøre en forskel for den enkelte patient? Det har vi sat os for at få svar på

Vi møder Helle Gaub i Danske Regioners hus på Dampfærgevej, Østerbro, en onsdag formiddag i det tidlige efterår. Helle er bosat i den anden ende af København og arbejder normalt i regionernes hus i Sorø. Tidsmæssigt har det dog taget hende omtrent det samme at krydse Københavns morgentrafik, som den daglige tur plejer at tage tværs over Sjælland. 

 

(fotograf: Joachim Rode).

 

Turen til Sorø bliver dog snart skiftet ud med en tur sydpå til Køge, i takt med, at universitetssygehuset skrider længere frem. På nuværende tidspunkt er man nemlig i gang med at opføre kontorpladser, så projektorganisationen får sæde på byggepladsen, og kan se hospitalet tage form. En ting Helle glæder sig til. At komme helt tæt på. Det kommer i det hele taget til at gøre hverdagen lidt lettere som projektdirektør, mener Helle Gaub.

Bygger til fremtiden
Projektet i Køge har været officielt i gang siden 2011 og vil efter planen stå færdigt i 2020. På nuværende tidspunkt er man i gang med byggeprogrammet, hvor en stor del af tiden er gået med en omfattende brugerinvolvering af patienter og personale med henblik på at skabe de bedst mulige rammer, der opfylder alles behov.

Brugerinddragelse er ikke blot højt prioriteret i selve byggeprocessen. Det er nemlig en ide og vision Helle Gaub har på patienternes vegne, når det nye sygehusbyggeri skal til at tages i brug. Derfor er patientens nye rolle som ligeværdig partner i høj grad også afspejlet i de fysiske rammer, i indretningen og gennemsyrer generelt hele grundtanken bag Køge Universitetssygehus.

Partnerskab med patienten
Hospitalet skal være med til at danne rammen for, at lægen og patienten i fællesskab kan træffe den rigtige beslutning, der tilgodeser patientens individuelle behov.

- Vi befinder os i et helt nyt paradigme, hvor det faktisk kun er patienterne, der kan fortælle os, hvad der er vigtigt. Og det kan vi kun gøre ved at tage patienterne ud af centrum og tage patienten med ud i den ring, hvor vi i stedet kan danne et partnerskab med patienten og på den måde gøre helbredsproblemet til centrum. Det er også et paradigmeskift, som bygningerne skal kunne afspejle. Det bygningerne skal kunne er at give en meget mere individualiseret behandling. Vi er nødt til at tilpasse os den enkelte patient.

GSB: Du siger, at I vil tilpasse jer den enkelte patient i de nye sygehusbyggerier. Hvad indebærer det for eksempel?

- Der kommer for det første til at være flere enestuer. Det kaster mange fordele af sig som øget privatliv, bedre forhold for besøg af pårørende og en mindre risiko for infektioner. For det andet ønsker vi at udvikle potentialet i det her ensengsrum. Vi skal gøre det til patientens rum, hvor alt kommer til patienten. Det betyder også, at jo flere funktioner, som er på enestuerne, jo mere tid bruger personalet også sammen med patienten. Og det er jo i virkeligheden dér, vi gerne ser, personalet er.

Enestuernes mange muligheder
Helle Gaub taler passioneret om dette emne. Hendes fortid som sygeplejerske og konkrete erfaring med pleje og blik for patientens behov, er højst sandsynligt forklaringen. Hun fortsætter med at snakke om de muligheder enestuerne samtidig giver for inddragelse af patienten.

- Enestuerne betyder, at vi kommer til at have skærme på stuerne, hvor patienten selvfølgelig kan se fjernsyn, men at vi også kører patientjournalen på den. Det vil sige, at vi ikke kan skrive noget i journalen uden patienten kan se det. Ingenting. Det er jo også et paradigmeskifte. Du er nødt til at tage patienten med. Det betyder så også, at alt der dokumenteres, skal foregå inde på stuen. Vi ønsker nemlig en transparens i forhold til patienten.

Skærme på enestuer kan sådan set tjene mange formål, konkluderer Helle.

- Det kan være, man godt kunne tænke sig billeder af børnebørnene, som kan blive vist på skærmen. Skærmene kan også bruges til træningsprogrammer, der kan vise, hvordan man skal tage sin medicin, fortsætter hun.

Samtidig uddyber Helle, hvordan der også vil være flere elementer af selvkontrol over egne omgivelser på enestuerne. Det er eksempelvis i form af persienner, som patienten selv kan bestemme, hvordan skal justeres. Og kan samtidig være, hvornår man vil spise, og hvad man vil spise.

- Det bliver mere på patientens præmisser. Vi vil lave bygningen så individualiseret som muligt, så derfor tilpasser vi os efter det. Det er nemlig patienten, der kommer ind, og derfor systemet der kommer til patienten, og ikke den anden vej rundt.

Patient i 2020
Med afsæt i tankerne bag ideen om ’partnerskabet med patienten’ bad redaktionen Helle Gaub om at komme med et eksempel på et patientforløb, som det kunne se ud, når Køge Universitetssygehus står færdigt. Og der er mange ting, som ifølge Helle kommer til at se anderledes ud i forhold til i dag.

- Jeg tror for det første, at der vil være en stor forskel i, at vi forhåbentligt kan forberede patienten bedre, så patienterne møder op med en anden klarhed over, hvad der skal ske ved en planlagt indlæggelse.

- Derudover forventer vi også, at der kommer meget mere ro omkring patienterne. Dels på grund af vi skaber én fælles akutmodtagelse – det kommer til at fjerne meget støj – både visuelt og fysisk fra sengeafdelingerne, men også fordi patienterne har deres eget rum. Det giver nemlig en større tryghed at mærke, at hér har jeg lov at være. Derfor tror jeg også, at patienten i de nye sygehusbyggerier vil ’vokse i rollen’, fortæller Helle Gaub.

Læs mere om Universitetssygehuset i Køge her.