Region Syddanmark: Har vi sovet i timen? En bygherres observationer

Før 2007 gik det godt i byggebranchen - rigtig godt endda. Men så kom finanskrisen, og alt gik i stå. Nu handlede det om at overleve. 

Her valgte entreprenørerne og rådgiverbranchen to meget forskellige overlevelsesstrategier. Entreprenørerne valgte at bruge tiden på at dygtiggøre sig bl.a. inden for jura og teknik, de optimerede og var innovative i forhold til processen og i valg af løsninger, mens Rådgiverbranchen valgte at skære ned og tilpasse deres organisationer til den aktivitet, der var i krisetiden og fortsatte ellers nogenlunde, som de plejede (overdrivelse fremmer forståelsen) 

Under opblomstringen, da krisen endeligt begyndte at vende, måtte en del af rådgiverbranchen se sig overhalet indenom af de store hovedentreprenører og de lidt større fagentreprenører. Der var skabt et tydeligt mismatch mellem entreprenører og rådgivere i forhold til deres samarbejde i historisk perspektiv.

I de gode gamle dage

Lad os kaste et blik tilbage i historien, hvor bygherrerne sad i deres chesterfieldsofaer med pengepungen åben og ringede til rådgiveren og fortalte, hvad de gerne ville have bygget. Sammen lavede de en aftale. Rådgiveren stod for det hele og rapporterede tilbage til bygherreren. 

Samspillet mellem rådgiver og entreprenør var dengang, at rådgiveren dikterede, hvad der skulle gøres, tegnede, beregnede og beskrev mens dem i blå kedeldragt udførte arbejdet. 

Et ligeværdigt samarbejde

Men så kom paradigmeskiftet. Bygherreorganisationerne har udviklet sig kompetencemæssigt, entreprenørerne har opgraderet og dele af rådgiverbranchen står måske lige nu med den udfordring ikke at have handlet i tide. Det man i markedssammenhæng også kalder Blockbusterudfordringen. Det er i praksis blevet et mere ligeværdigt samarbejde. Det er ikke længere rådgiveren, der tegner og beregner hele vejen igennem. Nu arbejder man med funktionsudbud, systemleverancer og leverandørprojekteringer. Samtidig med det er der også skabt stærke bygherreorganisationer, der mere eller mindre kompetent blander sig i rådgivernes arbejde. 

Gamle paragraffer

Situationen er på den ene side en anerkendelse af entreprenørernes specialiserede kompetencer indenfor deres respektive fagområder og på den anden et billede på, at rådgiversiden har haft en overlevelsesstrategi, de måske har været tvunget ud i, fordi vi bygger vores aftaler op på et aftaleretsligt paradigme med ca. 25 år på bagen. Et paradigme som i øvrigt ikke afspejler udviklingen hverken i byggeriet eller i samarbejdsrelationen mellem bygherre, rådgivere og entreprenører. 

Bygherren er ikke uden skyld

Som bygherrer er vi lige så gode til at genbruge beskrivelser i rådgiverkontraktens ydelsesbeskrivelser, som rådgiverbranchen. Med enkelte krydser tager vi stilling til, hvad der er med og ikke med, uden altid at forholde os til, at de enkelte ydelsespunkter er lige så veldefinerede som afstanden herfra og til horisonten. 

Det jeg gerne vil have, at I som bygherrer tager med fra dette skriv er 5 enkle punkter: 

• Lad være med at gøre, som vi plejer
• Tag stilling til omfanget af funktionsudbud – læg til og træk fra ud fra projektspecifikke hensyn
• Lav organisering så entreprenører bliver ligeværdige partnere
• Tag styring på entreprenør- og leverandørinvolvering i planlægnings- og projekteringsfasen. 
• Skab en ligeværdig samarbejdstrekant mellem entreprenører, rådgivere og bygherrer.