Gå til indhold

Vi bygger for livet

Ny hjemmeside og landsdækkende Åbent hospital skal sætte fokus på de nye hospitalsbyggerier.

Den 3. september 2017 inviterer 19 af Danmarks hospitaler indenfor, når der afholdes Åbent hospital over hele landet. Der vil være mulighed for at få rundvisning, se eksempler på kommende patientstuer, høre om de nye akutmodtagelser og meget mere.

Åbent hospital arrangementerne er en del af den indsats, som Danske Regioner og de fem regioner har iværksat under overskriften Vi bygger for livet. Denne indsats rulles ud i august og omfatter også den nye hjemmeside www.vibyggerforlivet.dk. Her kan man læse meget mere om, hvilke hospitaler, der holder Åbent hospital den 3. september samt finde historier fra ansatte, byggefolk og patienter, som på hver deres måde bidrager til at skabe de bedste rammer for den bedste behandling.

Herudover er der også oprettet en Facebook-side, der ligeledes vil bringe opdateringer fra hospitalsbyggerierne og oplysninger om åbent hospital arrangementerne.