Gå til indhold

Erfaringer med Lean Management på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

En ny case er klar med værdifulde erfaringer fra byggerierne. Denne gang beretter vi om kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Bispebjergs brug af Lean Management til at skabe overblik i projektet. Ved systematisk at reducere kompleksiteten i byggeriets forskellige dele er det muligt at gennemføre byggeaktiviteterne mere effektivt, og uden at det påvirker driften af hospitalet. I den kommende tid vil der fortsat løbende blive publiceret cases om udvalgte sygehusbyggerier og temaer på godtsygehusbyggeri.dk

Reduktion af systematisk kompleksitet

I casen kan man blandt andet læse om, hvordan det er vigtigt at kunne iværksætte sekundære delprojekter tidligt i forløbet, så de ikke påvirker hovedopgaven eller driften på sygehuset. Dette kræver tilstedeværelse af en synlig bygherre og tydelig kommunikation samt fælleskoordinering af aktiviteterne.

Casen er blevet udarbejdet af journalisten, Poul Høegh Østergaard, der igennem mange år har beskæftiget sig med byggebranchen. Casen illustrerer, hvordan nytænkning i organiseringen af byggeaktiviteterne kan være med til at forbedre byggeprocessen.

For at læse om alle overvejelserne bag og brugen af Lean Management, kan hele casen læses her.

Luftfoto: Dragør Luftfoto