Populære Netværksdage fortsætter med vidensdelingen

Traditionen tro blev der igen i år og for femte år i træk afholdt Netværksdage om sygehusbyggeri, hvor 245 regionale medarbejdere var samlet. Erfarings- og vidensudveklsing er i højsædet ved de mange oplæg, der bliver holdt i løbet af den to-dages lange konference

Netværksdagene giver de regionale medarbejdere en unik mulighed for at lære og dele viden med hinanden og på tværs af regionerne i uformelle rammer. For at kunne udvikle fremtidens sygehusvæsen er vidensdeling helt centralt. 

Der er allerede etableret flere formelle og uformelle netværksgrupper indenfor specifikke fagområder og emner. De første kvalitetsfondsbyggerier er allerede skudt op ad jorden – det nye akuthus ved Slagelse og det nye psykiatrisygehus i Slagelse – og har skabt grobund for videndeling af helt konkret karakter. 

 

Videndeling fra Netværksdagene på en af de mange sessioner (foto: Philip Køppen).

 

Nåede rundt om mange emner

Der er dog vej endnu før de 14 resterende kvalitetsfondsbyggerier står færdige. Men der er ingen tvivl om, at den mere eller mindre formelle erfaringsudveksling, der hver dag finder sted på tværs af regionerne, er med til at lette vejen i mål for de 14 byggerier.

På netværksdagene gennemføres en række faglige sessioner med fokus på alt fra sammenhængende logistik til arbejdsklausuler til nye arbejdsgange og organisering. På årets markedsplads var der blandt andet opstillet et fuldautomatik håndfrit bad, der illustrerer et bud på mulige løsninger for fremtidens hospitalspleje og -hygiejne. Håndfrit bad er et af de mange udviklingsprojekter, der har fået støtte af Sygehuspartnerskabet.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen for næste års Netværksdage om sygehusbyggeri, der finder sted i sensommeren 2016 på Nyborg Strand Hotel.

 

Håndfrit bad (Foto: Philip Køppen)