En tredjedel af sygehusenes kvadratmeter er i kritisk stand

Der er behov for investeringer på op mod 5,1 milliarder kroner årligt frem mod 2024, hvis de danske sygehuse fortsat skal opretholde et acceptabelt kvalitetsniveau. Det gælder især bygningerne, hvor 32 procent af kvadratmeterne i dag er i så dårlig stand, at de kræver umiddelbare investeringer for at få dem op på et tilfredsstillende niveau

Med de nye kvalitetsfondsbyggerier er der investeret historisk stort i ny- og ombygning af de danske sygehuse. En ny rapport fra Rambøll understreger imidlertid, at der er et stort behov for ombygning, vedligehold og indkøb af it og medico-udstyr på de sygehuse, der ikke er omfattet af kvalitetsfondsmidlerne. Der er tale om arealer på knap 3,8 millioner kvadratmeter. Rapporten viser, at det gennemsnitlige investeringsbehov på sundhedsområdet i de fem danske regioner er 5,1 milliarder kroner årligt over de næste 10 år.

Investeringsbehovet fordeler sig på bygninger, medico-teknik og IT. Investeringer i bygninger udgør 3,1 milliarder årligt, heraf langt størstedelen til omfattende bygningsopretning, som afholdes over anlægsbudgettet - som eksempelvis installering af nyt tag, nyt køleanlæg, ombygning til nye arbejdsrutiner og nye vinduer.

- Vores kortlægning viser, at en tredjedel af bygningerne er i dårligere stand end kritisk. Det betyder, at sygehusene har sværere ved at tilbyde sundhedsydelser af høj kvalitet, og at det er nødvendigt at investere i renovering og vedligehold for at opretholde et acceptabelt kvalitetsniveau, forklarer Frederik Silbye, seniorkonsulent hos Rambøll Management Consulting, der har kortlagt investeringsbehovet for Danske Regioner.

 

 

Tilstanden forværres
Investeringsbehovet på 3,1 milliarder kroner til bygningerne fordeler sig på 2,1 milliarder til at forbedre tilstanden af eksisterende bygninger, samt til opførelse af nye bygninger (udgifter, som ikke dækkes af oprettende vedligeholdelse og kvalitetsfondsmidler) for ca. 1 milliard kroner årligt. Det store akutte investeringsbehov i de eksisterende bygninger skyldes, at der over flere år ikke har været tilstrækkeligt med midler til at foretage de nødvendige investeringer i bygningerne.- Sygehusene har et stort efterslæb med hensyn til vedligehold. Der er behov for investeringer for, at de kan opretholde en acceptabel stand. Hvis der ikke investeres i større omfang end i dag, vil en større del af bygningsmassen forfalde, og det kan få betydningen for kvaliteten af den behandling, patienterne får, forklarer Frederik Silbye.Uden investeringer i vedligehold vil bygningernes gennemsnitlige tilstand forværres støt - i 2024 vil knap 70 procent af regionernes nuværende bygningsmasse være under den kritiske tilstandsgrænse, hvor bygningen har nedsat funktion med fare for følgeskader. Hvis det nuværende investeringsniveau til oprettende vedligeholdelse videreføres uændret, vil 50 procent af bygningerne være under en kritisk tilstandsgrad om 10 år.

Anlægsrammen
Det anslåede behov for investeringer i både bygninger, medico-teknik og it beløber sig til i alt 5,1 milliarder kroner årligt. Det er mere end dobbelt så meget som anlægsrammen i økonomiaftalen for 2015.Det er ikke en mulighed at udsætte investeringerne, forklarer Frederik Silbye:- Det er udgifter, som skal betales, og som ikke kan udsættes længere. Hvis investeringerne i vedligehold udsættes, så vil det kun blive dyrere. Vores analyse viser, at vedligeholdelsesefterslæbet – det vil sige et overslag over, hvad det vil koste at renovere bygningerne til en acceptabel stand, i dag er på ca. 18 milliarder kroner. Hvis der ikke investeres i vedligehold, vil efterslæbet vokse ca. 1,2 milliarder kroner om året de næste 10 år til i alt 30 milliarder kroner i 2024.

Læs hele analysen i Regio her.