Gå til indhold

Tilmelding til Netværksdagene 2013

Vidensdelingsprojektet om sygehusbyggeri og Danske Regioner afholder igen i år netværksdage for de medarbejdere og ledere i regionerne, som er involveret i og arbejder med sygehusbyggeri. Netværksdagene finder sted den 28. - 29. august 2013 på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg.

Formålet med netværksdagene er at dele viden, udveksle erfaringer og danne netværk på tværs af de regionale byggeriprojekter inden for de mest præsente emner i sygehusbyggeri.

I år sættes der fokus på effektivisering af sygehusbyggeri, planlægning og drift af de nye sygehuse, hvor blandt andet udflytningsprocessen, uddannelse af personale til de nye rammer, ESCO-samarbejde og monitorering af effektivitet behandles. Anden dagen fokuserer på fremtidssikring af sygehusbyggerierne, hvor regionerne får lov at præsentere deres mest fremadskuende projekter såsom, ”cradle to cradle”, bæredygtighed, sikkerhed i psykiatrisk byggeri og det digitale sygehusbyggeri.

Alle bedes derfor sætte kryds i kalenderen den 28. – 29. august!

Se programmet for Netværksdagene her.