Gå til indhold

Følg med i de danske sygehusbyggerier på godtsygehusbyggeri.dk

Nu relancerer Danske Regioner portalen godtsygehusbyggeri.dk, der samler al aktuel information om sygehusbyggeri i Danmark. Her får du det aktuelle overblik over investeringen i fremtidens sundhed

Danmark investerer 41,4 milliarder kroner i nyt sygehusbyggeri over de næste 10-15 år. Dertil kommer de sygehusbyggerier, som regionerne finansierer på egen hånd.

På godtsygehusbyggeri.dk kan du få overblik over nyheder, netværk, nøglepersoner og rammer for de nye sygehusbyggerier, og du kan følge med i, hvordan de enkelte byggerier skrider frem. Portalen rummer desuden en stor samling af relevant baggrundsviden om regionernes byggestyring, pejlemærker og processer.

Godtsygehusbyggeri.dk skaber et samlet overblik over de nyheder, der handler om netop sygehusbyggeri. Portalen samler relevante nyheder fra regionerne, de enkelte byggeprojekter og Danske Regioner, men leverer også presseklip om sygehusbyggeri fra nationale og regionale medier.