Meget mere end supersygehuse

Hele den danske sundhedssektor er ved at gennemgå en omfattende moderniserings- og forandringsproces for at imødekomme de fremtidige sundhedsmæssige udfordringer. Ambitionen er at sikre den bedste og mest effektive behandling, der - vigtigst af alt - tager udgangspunkt i patienten.

Byggerier over hele landet

Regionerne bygger de næste 10-15 år en række nye sygehuse. Målet er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. Pengene til byggerierne kommer fra både Kvalitetsfonden og regionerne selv.Der bliver ikke kun bygget nye supersygehuse, som medierne har døbt de nye kvalitetsfondsbyggerier. Der foregår også nybyggeri, til- og ombygning samt renoveringer for regionalt finansierede midler i alle fem regioner.Danmark er nemlig ved at få moderniseret sygehusstrukturen , der skal sikre bedre behandling og hurtigere diagnosticering. I alt er der over 40 forskellige byggerier og moderniseringer af nye og eksisterende hospitaler, hvoraf de 16 kvalitetsfondsbyggerierne alene, beløber sig til over 40 mia. kr.. 

Læs mere om byggerierne her

 

Innovation og vidensdeling er grundlæggende for godt sygehusbyggeri

De ovennævnte mål kan ikke alene indfris ved at bygge store hospitaler og anskaffe den bedste teknologi. Det er også nødvendigt at arbejde på nye og smartere måder for at kunne give patienterne den bedste behandling. Derfor er innovation og vidensdeling en stor og afgørende del af forandringsprocessen. Dette skal være med til at udvikle de fremtidige ledelses- og arbejdsformer, hvilket skal komme alle sygehuse og patienter til gavn.

Læs mere om videndeling her

 

Høje principper og krav 

Alle byggerierne er underlagt en række betingelser og rammer, der skal sikre, at budgetterne og dimensioneringen på de forskellige sygehusbyggerier bliver overholdt. Ligeledes er der formuleret en række principper for sygehusbyggerierne. Disse skal være med til at garantere, at forskellige faktorer så som faglig kvalitet, høj patientsikkerhed, produktivitet og effektiv ressourceudnyttelse er tænkt ind i byggerierne. 

Læs mere om principperne og byggestyring her

 

Læs om fremtidens sundhedsvæsen på Godtsygehusbyggeri

Det er muligt at følge denne gennemgående moderniserings- og forandringsproces for hele sygehusstrukturen på godtsygehusbyggeri.dk. Her har du holde dig opdateret på de nye sygehusbyggerier og få indsigt i processen om fremtidens sundhedsvæsen.