Centrale temaer i sygehusbyggeri

Regionerne arbejder systematisk og kontinuerligt med en række centrale temaer, som skal bidrage til at indfri regionernes visioner for de nye sygehusbyggerier

Nytænkning og innovation, gælder både nye le­delsesformer, organisering og arbejdsgange – og brugen af ny teknologi til at understøtte sammenhængende og mere effektive patientforløb. Re­gionerne henter f.eks. inspiration fra andre bran­cher.

Planlægning og analyse, foranalyser som mock-ups af sengestuer og analyser af rumudnyttelse skal fremtidssikre de nye sygehuse.

Design og arkitektur, arkitekturen kan i sig selv bidrage til helbredelse og øget patientsikkerhed. F.eks. nedbringer enestuer antallet af infektioner og patientfald og øger den patientoplevede kvalitet.

Erfaringsudveksling – også fra udlandet, opsam­ling af erfaringer og inspiration fra andre moderne sygehusbyggerier er integreret i byggerierne. Regi­onerne deler viden og udvikler fælles løsninger, som bruges aktivt i byggerierne.

Brugerinddragelse, personalets, patienters og pårørendes behov og forventninger til sundheds­væsenets ydelser tjener til inspiration i processen.

Cleantech, miljø- og energieffektive løsninger bidra­ger til at optimere ressource- og energiforbruget og reducere driftsomkostningerne. Danske cleantech-virksomheder kan vise, hvordan deres løsninger kan anvendes i højt specialiseret byggeri.

Eksport af know-how, danske ingeniører, arkitek­ter og andre byggerieksperter opbygger stor viden om moderne sygehusbyggeri, som de kan bruge i udbud og licitationer på lignende opgaver i udlan­det.

Erhvervsudvikling, regionale innovationsenheder skal styrke offentligt-privat samarbejde om produkt­udvikling inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Markedsmodningsfonden har etableret et regionalt-statsligt partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation.


Læs mere: