Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

I regi af projektet "Godt sygehusbyggeri - koordination og innovation" har regionerne identificeret otte fokusområder, hvor regionerne i fællesskab opsamler viden, udveksler erfaringer og udvikler idéer til, hvordan indholdet i de nye sygehuse kan udvikles. Målet er at opnå et markant løft i kvalitet og effektivitet.

Formålet er, at regionerne i højere grad og mere systematisk drager nytte af og lader sig inspirere af hinandens erfaringer og international viden samt erfaringer med at udvikle indholdet i de nye sygehuse.

De otte fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse handler om:

  1. Organisatorisk struktur med patientens behov som centrum
  2. Nye ledelsesformer
  3. Afgrænsning og samspil med det øvrige sundhedsvæsen
  4. FAM og organisering af akutområdet
  5. Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse
  6. Arbejdsgange i operationsstuer
  7. Arbejdsgange i ambulatorier
  8. Kontorer og mobile arbejdspladser

Arbejdet med fokusområderne er forankret i en region eller i en eksisterende tværregional gruppe, hvor en projektleder har det overordnede ansvar for fokusområdet. Projektlederen har i første omgang ansvar for at udarbejde en projektbeskrivelse for arbejdet med fokusområdet, som skal godkendes af styregruppen for projektet "Godt sygehusbygger - koordination og innovation". 

For hvert fokusområde udpeger hver enkelt region 1-2 repræsentanter, som indgår i en projektgruppe, der arbejder med fokusområdet ud fra projektbeskrivelsen.

I april 2013 godkendte styregruppen syv ud af otte projektbeskrivelser for fokusområderne. Fokusområde 3 blev nedlagt.

Læs de godkendte projektbeskrivelser her:

 

Læs mere om fokusområderne her:

 

Læs afrapporteringer fra de godkendte projektbeskrivelser her: